Så starter sæson 20/21

Så er vi endelig ved starten på en ny sæson. Ventetiden har været lang, men nu ser vi fremad og glæder os til en god opstart med træningskampe og den første alvorlige prøve, pokalkampen imod Aalborg Håndbold den 14. august kl. 18.30 i thansen ARENA.

 

Spillere og trænere glæder sig til at komme i gang igen og få en normal håndboldhverdag.

Vi byder velkommen til hele truppen og særligt velkommen til de nye spillere i truppen, Nicolaj Nørager, Anders Kragh Martinusen, Mishels Liaba, Mads Lenbroch og Mikkel Løvkvist som i dag for første gang får den røde FHK trøje på. Der vil de kommende dage og uger blive lagt interviews op med de nye spillere på vores hjemmeside og sociale medier, så glæd jer til mere håndboldnyt.

 

Jeg kan godt garantere, at det bliver ikke en normal sæson. Vi er ikke ude af Covid-19 pandemien og den kommer til at få indvirkning på sæsonen, forhåbentligt ikke indenfor banen, hvor vi meget gerne skal forbedre det flotte resultat fra sidste sæson.

 

Vi kommer til at mærke det udenfor håndboldbanen, da der pt. er begrænsning på 500 personer til en håndboldkamp incl. spillere, dommere og ledere.  Vil opfordre til at købe sæsonkort eller HK ULTRAS Premium kort, da det vil kræve billet at komme til håndbold. Kortene kan købes på dette link.  Ligeledes vil der være krav om tilmelding til hver kamp, så vi overholder gældende regler med max 500 personer.

 

Forhåbentligt bliver det muligt med flere tilskuere til første turneringskamp den 2. september mod BSH kl. 18.30 i thansen ARENA. Kampen vises iøvrigt direkte på TV2 sport.

 

Vi skal nok informere yderligere omkring kamp setup, når vi nærmer os turneringstart.

 

I dag kl. 17.00 går det løs i thansen ARENA . Vi er så klar til en ny håndboldsæson.

 

/Thomas Renneberg-Larsen, Direktør i FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere