P. Christensen forlænger og forhøjer den grønne aftale
Fredericia Håndboldklub og P. Christensen har indgået en ny 2-årig aftale hvor den grønne energi er i højsædet. FHK’s trænerteam fortsætter dermed at være godt kørende i hybridbiler fra P. Christensen.
Der er tale om en nyere model, end dem trænerteamet kørte i den forgangne sæson og rækkevidden på ren el er også blevet længere, som begejstrer Jesper Houmark, der fra næste sæson er assistenttræner på ligaholdet.
”Her er en hybridbil der for alvor kan køre på el. Jeg kører længere på én opladning end jeg kunne førhen, så det er jeg yderst tilfreds med. Derudover er det som altid et virkelig lækkert design og køreglæden er helt i top.” Fortæller Jesper Houmark.
Generelt er den grønne omstilling noget Fredericia Håndboldklub bakker op omkring.
”Vi er bevidste om den grønne bølge der har ramt hele Danmark og er enige i, at det er fremtidens energimæssige retning. Oveni det forureningsmæssige aftryk på miljøet, er priserne for en liter brændstof også et meget aktuelt emne. Derfor giver det rigtig god mening at fortsætte samarbejdet med P. Christensen så vi fortsat kan køre grønt.” Fortæller direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.
P. Christensen oplever også selv en større efterspørgsel på hybrid- og elbiler end førhen.
”Hybrid- og elbiler er en yderst efterspurgt varer i øjeblikket. Det skyldes blandt andet de stigende brændstofpriser, men vi ser også et marked hvor forbrugeren ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Forbrugerne tager mere og mere højde for miljøet når de skal have ny bil og vi vil med glæde vejlede dem i hvilken bil der passer deres behov. Det er en udvikling vi er glade for at se, da det afspejler alle de værdier vi har i P. Christensen.” Siger Kim Sørensen, afdelingsleder i P. Christensen Middelfart
Vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med P. Christensen de kommende to sæsoner.
// FHK