Optakt: Slutspilspladsen er i sigte tirsdag aften

Tirsdag aften kl. 20.00 venter et afgørende opgør, når vi gæster Ribe-Esbjerg HH i Blue Water Dokken. Begge hold spiller for en plads i slutspillet: FHK kan nøjes med et enkelt point, mens Ribe-Esbjerg HH skal have sejre i resten af deres kampe. Det danner rammen om en intens og fysisk kamp, hvor der bliver kæmpet hårdt for point.

Kasper Young forventer også en kamp, hvor spændingen kommer til at sidde uden på trøjerne:

Jeg forventer, det bliver en hård, nervøs og intens kamp mod Ribe-Esbjerg. Det er to hold, der begge kæmper for en plads i slutspillet. Ribe-Esbjerg skal jo vinde to kampe for at få en plads i slutspillet, og vi skal have ét point for at tage pladsen. Så jeg tror, det bliver en kamp præget af nervøsitet og intensitet.

Ribe-Esbjerg er ikke et hold, man bare tager point fra – og slet ikke på deres hjemmebane. De har fået profiler tilbage fra skader, og det giver dem ekstra kvalitet og bredde.

Ribe-Esbjerg er et godt sammentømret hold. De har fået en håndfuld skadede spillere retur – blandt andet tidligere FHK-spiller Rasmus Meyer. De har haft en uheldig sæson og håber at redde den til sidst, og det skal vi selvfølgelig stå imod, siger Kasper Young.

For os handler det om at holde hovedet koldt og levere, når det gælder. Marginalerne bliver afgørende og der skal skarphed til i begge ender af banen.

Vi skal være effektive i vores angreb og passe godt på bolden. Samtidig skal vi være kyniske, når chancerne er der. Det handler om at spille god håndbold og være stærke mellem felterne. Derudover er det vigtigt med gode redninger og et solidt forsvar.

Der er god opbakning på lægterne i morgen, når FHK drager afsted med 70 fans til Esbjerg. For dem der tager den hjemme fra sofaen, så kan kampen ses på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30 eller følg liveopdateringer hos vores mediepartner Avisen.

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer