Massiv interesse for sæsonkort…
Der er massiv interesse for at blive en fast del af vores kampe i sæsonen 22/23. Med 8 dage til sæsonpremieren mod Skanderborg/Århus Håndbold har vi rundet samme milepæl som hele sidste sæson.
Mange fans har sikret sig plads til alle vores hjemmekampe i HTH Herreligaen i sæsonen 22/23, hvilket er rekord for klubben. Vores fanklub har også haft godt gang i salget, hvor mange har sikret sig plads hele sæsonen i Blok H, hvor der også er solgt en del støttekort.
Direktør Thomas Larsen udtaler:
”Vi er virkeligt glade og stolte over at så mange støtter op om vores klub. Vi ved hvilken atmosfære thansen ARENA kan skabe, og at så mange mennesker ønsker at være en fast del af Fredericia Håndboldklub, er fantastisk. For hele klubben betyder det meget. Drengene bliver altid bedre, når opbakningen er størst. Så vi ved at den massive interesse giver dem et kæmpe rygstød frem mod sæsonstart. Det giver os en optimisme, og en tro på at vi igen kan skabe en unik atmosfære i thansen ARENA, der kan hjælpe os frem”
Skulle du ikke være en af de heldige, der allerede har sikret dig plads i thansen ARENA, så er der stadig pladser at få. Du kan blandt andet sikre dig plads på AD Danmark-tribunen og/eller i blok H hos vores fanklub HK-Ultras, som begge giver dig adgang til alle FHK’s hjemmekampe. Hop ind Her og bliv en del af Danmarks bedste håndboldfællesskab.
//FHK