Houmark: Jeg tror altid på vores chancer

Mandag skal FHK op mod Skanderborg. Læs her cheftræner Jesper Houmarks optakt.

 

Så skal vi i ilden igen, og vi glæder os. Det er rigtig fedt at være FHK’er i øjeblikket, når vi har medvind på den måde som vi har.

 

Selvom det går godt, og omgivelserne har fået øje på os, så skal vi huske på, at vi stadig er oprykkere og sidste år spillede i 1. division. Når vi møder Skanderborg, er vi oppe mod et hold, der i sidste sæson var i slutspillet og de er derfor favoritter, når mandag aften.

 

Selvom Skanderborg er favoritter, så tror vi på os selv. Jeg tror altid på vores chancer uanset hvem modstanderen er. Vi ved, at hvis vi spiller op til vores bedste, så er vi svære at slå og det håber jeg, at Skanderborg kommer til at mærke.

 

Kampen bliver for nogen speciel. Skanderborgs cheftræner, Nick Rasmussen, har en lang fortid i FHK, og det samme med assistenttræneren Kenneth Jørgensen. Skanderborgs Kristian Bonefeld har spillet ungdomshåndbold i FHK, og er gode venner privat med Kristian Stoklund, men når alt det er sagt, så tror jeg ikke det får nogen betydning for udfaldet. Det er noget, som de enkelte har fokus på efter kampen i forhold til håneretten, og mere er der ikke i det.

 

Jeg ser frem til kampen i Skanderborg, og det er med glæde jeg noterer mig, at HK Ultras som sædvanligt møder talstærkt op. Det kan ikke understreges hvor meget det betyder for os.

 

Jeg ønsker alle en rigtig god kamp.

 

Cheftræner i Fredericia Håndboldklub
Jesper Houmark

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere