FHK Olympics 2024
Olympics er en opstart, som vi laver her i Fredericia HK for at få alle ungdomsspillerne og trænerne på de forskellige årgange rystet sammen. Helt generelt få børn og voksne rystet sammen på kryds og tværs.
FHK Olympics blev afviklet i lørdags d.17 fra kl.10-14, fordelt ud på 3 haller og udenfor.
Der er blevet afviklet alle mulige forskellige aktiviteter, lige fra mooncar race, ringridning og skud på mål med tøjlet ruller, bamser og gummistøvler. Så der er blevet dystet i alt mellem himmel og jord.
Til dette års FHK Olympics har der været 100 børn og 24 voksne. De 24 voksne har udelukkende været trænere i Fredericia Håndboldklub, som til dagligt har deres gang på vores ungdomshold.
Blandt de 100 børn var aldersgrænsen meget spredt. Den mindste var 4 år og den ældste var 17, hvilket viser at vi rammer hele ungdommen.
En ting, som har været særligt fremhævet ved FHK Olympics 2024, er kammeratskab og fællesskab årgangene i mellem. Især de helt store har været super gode til at hjælpe de små med alt og bare generelt være fantastiske rollemodeller for de små. Så kæmpe ros til de ældre spillere for deres måde at være på, og altid stå klar med en åben hånd, hvis de helt unge skulle have hjælp. Den måde, hvor de ældre sørgede for at de små kom igennem dagen på, var bare helt fantastisk at se.
Det er bare med til at give en masse sammenhold og kammeratskaber på kryds og tværs blandt de helt unge og de ældre på ungdomsholdene.
FHK Olympics er skabt for at få de helt unge, men også de ældre til at blive ved at spille håndbold og styrke deres sammenhold. Det kommer også tydeligt til udtryk, når vi er til håndboldstævne, hvor alle på kryds og tværs hepper og støtter hinanden. De kommer til at kende hinanden på en helt anden måde.
FHK Olympics blev første gang holdt sidste år og med den helt fantastiske oplevelse, som vi har haft i år, så er vores helt klare mål, at det skal blive en fast tradition de kommende mange år.
Så stor tak for i år til alle de 100 deltagende ungdomsspillere og de 24 fantastiske trænere, som igennem dagen fik det hele til at blive en fest for de deltagende ungdomsspillere.
Vi ses igen til Olympics 2025!