Faktatjek: FHK-Bjerringbro/Silkeborg Håndbold…

Årets sidste hjemmekamp! Denne gang venter topholdet fra Bjerringbro/Silkeborg, der kommer med stime på 8 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag i 10 kampe, hvilket ville have gjort dem til øjeblikkeligt 2’er. En svær opgave, hvor vi har gode minde fra sidst vi krydsede klinger hjemme.

 

Bjerringbro/Silkeborg er vaskeægte tophold. De har stabilt ligget der siden sæsonens begyndelse, og siden 13/14 sæsonen er de ikke endt uden for top-5 i grundspillet. Det vidner om kvalitet, og en rutineret trup har de seneste år båret dem langt. I denne sæson er det kun blevet til 3 nederlag, og det skyldes bla. et stærkt forsvar, og to målmænd der lukker af. Både Johan Sjötsrand og Mikkel Løvkvist har stået stabilt, og vi havde selv svært ved at skyde hul på sidstnævnte i omvendte opgør. Et tæt opgør, hvor vi sagtens kunne have fortjent ét point, men rutinen tog over og BSH vandt. Tilmed har de også fået gang i offensiven. 30 mål pr. kamp vidner om en offensiv med kvalitet. Mange havde nok tænkt, hvordan det ville gå uden sidste års profil Jacob Lassen, men her har BSH fundet en fin løsning. Mads Kjeldgaard Andersen har braget igennem i denne sæson, og har været fuldstændig ustyrlig. Med 100 mål og 61 assist i 16 kampe, har Mads Kjeldgaard spillet sig op som en af ligaens helt store profiler. De seneste fire kampe mellem os og BSH har vi delt i porten. 2 sejre til hver, og senest de var i thansen ARENA blev de sendt hjem med et nederlag på 28-26. Lad os endelig gentage den formel torsdag aften!

 

Herunder et lille faktatjek på fuglene fra Søhøjlandet:

 

Navn: Bjerringbro/Silkeborg Håndbold

Hjemmebane: JYSK Arena

Cheftræner: Patrick Westerholm  

Seneste 5 kampe: V-T-V-V-V  

Seneste opgør i denne sæson: BSH 25-24 FHK  

Denne sæsons placering: nr. 3 m. 24 point

Topscorer denne sæson: Venstre back – Mads Kjeldgaard Andersen m. 100 mål.

 

En nærliggende duel at tale om i aftenens kamp, er Mads Kjeldgaard mod FHK-forsvaret. Med ovennævnte stats in mente, så er det nærliggende at tale om ham. I seneste opgør havde vi godt styr på ham. Selvom Mads Kjeldgaard laver 5 mål, så er han også en spiller der afslutter meget, hvilket ikke fortæller et retvisende billede. Han havde det svært mod vores offensive- og aggressive forsvar, der hele tiden forstyrrede ham, og kom på kroppen. Det er helt sikkert en formel vi skal gentage i aften.

 

I thansen ARENA kan alt ske, og vi kan spille med alle på hjemmebane. Gutterne er top tændte til årets sidste hjemmekamp, og de vil gøre alt for hive de 2 point. Så kom i hallen, og tilslut jer en håndboldfest udover det sædvanlige!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere