Dicte Jørgensen: “FHK føles som mit håndboldhjem.”

Dicte Ladegaard Jørgensen er ægte FHK’er helt ind i hjertet og og har spillet i Fredericia Håndboldklub, siden hun var helt lille. Hun er til dagligt en del af u-19 pigerne, men har de seneste uger været med omkring 1. divisionskvinderne, hvor hun allerede har gjort flot opmærksom på sig selv.

Hun har været med i kvindernes seneste to kampe, og i søndagens hjemmekamp mod Ejstrup/Hærvejen, som FHK vandt 29-24, markerede Dicte sig med en flot indsats og 5 mål:

Det er super fedt at være med omkring 1. division. Jeg lærer rigtig meget af at træne og spille sammen med så søde og dygtige spillere, og tempoet og niveauet er virkelig inspirerende. Det giver mig stor motivation til at udvikle mig endnu mere.”

Om søndagens kamp, siger hun:

Jeg gik ind til kampen med det samme fokus som jeg har, når jeg spiller U19, og bare ville gøre mit bedste. At det så lykkedes så godt, gjorde mig virkelig glad og at vi oveni tog sejren, gjorde det bare endnu bedre.”

For Dicte betyder det noget helt særligt, at hendes udvikling fortsætter i FHK-trøjen:

Jeg har spillet i FHK, siden jeg var lille, så det føles som mit håndboldhjem. At få lov til at tage næste skridt her og være en del af miljøet omkring kvinderne er både sjovt, lærerigt og noget, jeg er meget stolt af.”

En ægte FHK-pige med store ambitioner og en fremtid, der ser spændende ud.

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer