Nedtakt: FHK-Nordsjælland

Det blev, som vi foreskrev, en rigtig svær kamp mod et hårdt kæmpende Nordsjælland mandskab. Håndboldverdenen er så forunderligt skruet sammen, at man kan have rigtigt gode dage, som i Aalborg og gå tomhændet derfra. Så kan man have mindre gode dage, som i går aftes og få de 2 point. Det er det smukke ved spillet.

 

Kampen startede ellers relativt lige. Begge hold havde gode keepere, men spørger man trænerne brændte de nok lidt for meget. Derfor var stillingen 4-4 efter 10 min. Derefter tog vi over, hvor angrebsspillet sad bedre, afslutningerne var mere præcise, og Tellerup tog godt fra nede i målet. Generelt var intensiteten og aggressiviteten fin gennem det mest af kampen, men hvor tingene lykkedes i Aalborg fra første fløjt, skulle der gå lidt længere tid før vi fik spillet os varme. Nordsjælland har spillet rigtigt mange tætte kampe i denne sæson, og er kendt for aldrig at give op. Selvom vi var foran med 3 mål, så kom Nordsjælland flot tilbage via fight, og et par straffekast. Pausestillingen var 15-12.

 

De første 5 minutter af 2. halvleg ”bytter” de to hold bare mål. Derefter brænder vi lidt for meget, hvor Nordsjælland kommer tilbage i kampen. De næste 10 minutter spiller vi meget lige, og begge hold leverer en række fejl, der gør det svært at få flow i angrebsspillet. Nordsjælland får et par straffekast med ca. 12 minutter igen, og bringer sig foran. Derefter kommer vi fint tilbage, hvor Martin Bisgaard igen spillede en hovedrolle, med 7 mål på 7 forsøg. Til sidst blev det lidt af en gyser, hvor Nordsjælland med 2 minutter igen hamre den på stolpen, og Corner kan bringe os foran. Den føring slipper vi aldrig, trods drama i slutminutterne og vi vinder 30-29.

 

Topscorer for FHK blev igen igen igen… Martin Bisgaard med 7 kasser!

 

Vidste du at… Vi allerede nu, er 1 sejr fra at have flere point og sejre end i hele sidste sæsons grundspil?

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere