Svensk stortalent skifter til Fredericia Håndboldklub
Det svenske stortalent, Pelle Segertoft, skifter til Fredericia Håndboldklub fra sommeren 2025 på en 3-årig aftale.
Venstrebacken, Pelle Segertoft skifter fra Önnereds HK og er en af de største talenter i svensk håndbold, som vi har holdt øje med i de seneste sæsoner. Nu er tiden moden til at han tager steppet op og prøver kræfter med den stærke danske liga. Til trods for at Pelle kun er 20 år, besidder han alle de kvaliteter der kan gøre ham til en topspiller med skud og gennembrud. Derudover er han også en fremragende forsvarsspiller, der med sine 200 cm fylder godt i midterforsvaret. Pelle er selvfølgelig ung og skal have tid til at modnes i en stærkere liga, men vi er sikre på at han bliver en stor gevinst for FHK i de kommende sæsoner.
“Pelle er omkring det svenske landshold og han var en af profilerne ved U20 EM i sommers, hvor det blev til 33 mål for Sverige. Vi har fulgt hans udvikling længe og vi meget stolte over at kunne præsentere Pelle som spiller i Fredericia Håndboldklub fra sommeren 2025. Han passer ind i vores profil og forsvar, så vi står godt rustet til den nye sæson, hvor vi forhåbentligt også skal spille i Europæisk håndbold.” Lyder det fra Thomas Renneberg-Larsen, Administrerende Direktør i Fredericia Håndboldklub.
Pelle Segertoft udtaler om sit skifte til Fredericia Håndboldklub;
“FHK har vist interesse for mig i flere år og vi har haft en god dialog omkring min udvikling. Jeg synes at FHK har de rigtige værdier og setup for min videre udvikling og så vil jeg selvfølgelig være med til at spille om medaljer i den danske liga med FHK. Gudmundur som træner har været med til at udvikle mange talenter og jeg tror på at jeg kan forsætte min udvikling og være med til at skrive mere historie med FHK i form af flere medaljer og Europæisk succes. Jeg glæder mig til at spille i Middelfart Sparekasse ARENA foran et stærkt hjemmepublikum, fanklubben HK Ultras og lære Fredericia at kende.”
//FHK