Sejr og 2 sikre point mod KIF Kolding
I går hev vi to sikre point i land i Sydbank Arena i Kolding, hvor modstanderen var KIF Kolding. Selvom kampen bølgede frem og tilbage det første kvarter, blev det en sejr, vi formåede at køre sikkert i land efterfølgende. Det betyder samtidig at vi nu går på juleferie med en 3. plads i ligaen.
Reinier Taboada kunne efter to minutters spil bringe os foran 2-1, inden Kasper Young udbyggede føringen til 4-2 på straffekast efter blot seks minutters spil. Kolding svarede dog hurtigt igen og overtog føringen med 3-2, hvorefter de holdt teten i godt ti minutter. Frandsen i målet viste sig at være afgørende med flere redninger, og det gav os mulighed for at tage føringen tilbage på et mål fra Anders Martinusen til 7-6. Bisgaard gjorde det kort efter til 9-6 efter 20 minutters spil, og vi formåede dermed at slå et hul ned til hjemmeholdet. Balstad kunne sende bolden i tomt mål efter en bolderobring, hvilket udbyggede vores føring yderligere til 13-9 med blot to minutter tilbage af halvlegen. Frandsen fortsatte med at levere store redninger, men en fejl i slutsekunderne gav Kolding chancen for at reducere til 10-13 til halvleg.
I anden halvleg reducerede Kolding hurtigt til 11-13, men vi svarede stærkt igen og udbyggede igen føringen til 11-15, hvorefter Martinusen kort efter øgede til 11-16. Presset fik Kolding til at tage en timeout, men vi fortsatte med at holde momentum og fastholde en overbevisende føring. Reinier Taboada kunne med 14 minutter tilbage af kampen score til 22-14, og selvom KIF Kolding forsøgte at kæmpe sig tilbage og reducerede til 18-23 med ni minutter igen, formåede vi at holde hovedet koldt. Kasper Young rundede kampen af med en scoring til 20-29, som således blev slutresultatet i årets sidste kamp.
Nu venter lidt ferie og en landsholdspause til januar, inden vi tager hul på kampene i anden halvdel af sæsonen. Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle!
𝗞𝗔𝗠𝗣𝗦𝗧𝗔𝗧𝗜𝗦𝗧𝗜𝗞: 𝗞𝗜𝗙 𝗩𝗦. 𝗙𝗛𝗞
Kampens målscorere: Kasper Young 8, Anders Martinusen 6, Reinier Taboada 6, William Moberg 3, Martin Bisgaard 2, Lasse Balstad 2, Jonas Kruse 1, Einar Olafsson 1.
Kampens redningsprocent: Sebastian Frandsen 47,2% (17/36).