Stor opbakning i den Franske hovedstad

Efter en uges fri i Machineseeker EHF Champions League skal vi igen i ilden, når PSG venter i den franske hovedstad, Paris.

Den franske klub, der efterhånden er fast inventar i Champions League, har gennem en årrække haft flere danskere i truppen. Blandt andet har Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen spillet for den franske storklub. Der er stadig rødbedefarvede pas at finde hos modstanderne, da Jacob Holm og Jannick Green er at finde på holdkortet.

PSG har indledt denne sæsons Champions League med to sejre og et nederlag. De lagde ud med en sejr på 2 mål over Eurofarm Pelister, inden de i 2. runde blev udspillet og tabte med 13 mål på udebane mod Veszprem. I den seneste runde vandt de med en enkelt pind i Wisla Plock på en strafferedning af Andreas Palicka efter tid.

Vi har stadig vores første europæiske point til gode, efter 3 nederlag i lige så mange mulige kampe. I den seneste Champions League kamp mod Berlin, spillede vi dog en flot kamp og viste vores værd, selvom det ikke rakte til point. Siden da har vi spillet 3 kampe i den hjemlige liga, med ligeså mange sejre til følge, så selvtilliden og troen på tingene er i den grad til stede.

Siden tirsdag er det væltet ind over Paris med FHK-fans og mere end 70 røde tilhængere vil være på plads i hallen til aftenens kamp.

Vi spiller den sene kamp, så der er kampstart kl. 20.45 og kampen kan ses mod betaling på everyplay.live.

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere