Optakt: Spændende duel i vente – FHK jagter vigtige point mod Skanderborg AGF

Torsdag venter endnu en nøglekamp i den tætte Bambuni Herreliga, når Fredericia HK gæster Skanderborg AGF i Fælledhallen. For FHK er missionen klar: Der skal to point med hjem til Fredericia.

Skanderborg stiller med et stærkt mandskab, hvor profiler som bl.a. Emil Lærke og Andreas Søgaard, kan blive afgørende, hvis de først kommer i gang. Seneste opgør mellem de to hold blev en intens affære med høj fart og fysisk spil. Dengang var det Skanderborg, der trak fra til sidst og vandt med tre mål. Derfor er der både noget at rette op på og noget at revanchere.

Kasper Young forventer en kamp med stor intensitet:

“Jeg forventer det bliver en fysisk og hård kamp. Det er jo to hold, der gerne vil vinde – det vil vi selvfølgelig hver gang, men det er bare to vigtige point for os. Så det bliver helt sikkert en hård kamp med masser af fart, fight og action.”

Han peger på, hvad der skal lykkes, hvis FHK skal tage sejren med hjem:

“Vi skal have fat i de dyder, vi har haft fat i de seneste par kampe. Det er vigtigt, at vi står godt i forsvaret og viser noget aggressivitet. Så skal vi have en masse redninger og komme med noget godt angrebsspil. Vi skal ind på banen og vise, at vi vil vinde kampene og vi vil have de to point.”

Young afrunder med et klart fokus:

“Fokus skal være på at tro på det koncept, der er bygget op. Vi skal vise lysten til at vinde i Skanderborg – både verbalt og i vores generelle udtryk i løbet af kampen. Så tror jeg helt bestemt på, at vi kan tage de to point i morgen.”

Der er ingen tvivl: Det bliver tæt, fysisk og vigtigt. Nu handler det om at levere en stærk indsats og hente de point, der kan få stor betydning i en spændende Bambuni Herreliga.

Opgøret kan følges på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30, og der er kampstart kl. 20.00.

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere