Nedtakt: Solid defensiv og masser af tempo i træningskamp mod Mors-Thy
Torsdag den 29. januar blev der testet detaljer og tempo, da Fredericia Håndboldklub spillede træningskamp mod Mors-Thy Håndbold i Alpi Hallerne i Lind. Det blev til en sejr på 28-30 i FHK-favør. Selvom der var tale om en træningskamp, var intensiteten høj, og især defensivt leverede FHK en stærk indsats.
FHK’s forsvar stod kompakt og aggressivt gennem store dele af opgøret og gjorde det vanskeligt for Mors-Thy at komme til klare afslutninger. Den solide defensive organisation blev understøttet af Sander Heieren og Kalle Møller i målet, som begge havde mange flotte redninger og var med til at holde et stabilt niveau kampen igennem.
Offensivt blev spillet fordelt godt, og mange spillere bidrog på måltavlen. Der blev arbejdet med tempo og variation i angrebsspillet, hvilket gav gode afslutninger fra flere positioner.
Der var samtidig rød opbakning på lægterne, hvor FHK-fans havde taget turen til Lind og bidrog til en god stemning i Alpi Hallerne.
Samlet set blev træningskampen en udbytterig test med mange positive elementer, særligt i det defensive spil, og gav et godt udgangspunkt for det videre arbejde frem mod de kommende opgaver.
FHK-målscorere:
William Moberg 6
Mads Kjeldgaard 4
Kasper Palmar 4
Kristian Hübert Larsen 3
Martin Bisgaard 3
Adam Ljungquist 3
Kasper Young 3 (straffekast)
Anders Martinusen 3
Evgeni Pevnov 2
Jonas Kruse 1