Nedtakt: Kvalifikationsspillet venter…

Påskedag dannede thansen ARENA ramme om FHK sidste opgør i grundspillet, hvor modstanderen var GOG. Det endte med et nederlag på 30-26 til de HTH-Herreliagens grundspilsvindere fra GOG.

 

Det blev en kamp med masser af nerve, tempo og en vis skelen ud til sidelinjen for at holde øje med, hvad der stod i de andre kampe. FHK startede kampen med mange fejl, og det udnyttede GOG hurtigt til at komme foran med 6-2. Derefter fik FHK spist sig ind i kampen, med Tellerup i spidsen, og stillingen efter 21 min er 9-11. Men de tekniske fejl fortsætter, og GOG´s landsholdsstjerner brillerer, så vi får ikke for alvor fat.

 

2. halvleg fortsætter i samme mønster, hvor forsvarsspillet bliver markant bedre, men de uprovokerede fejl fortsætter. Det ender derfor, med et nederlag på 30-26. Grundlæggende et fair resultat, hvor GOG viser sig en tand skarpere i det afgørende situationer. Værd at tage med, er dog at FHK løftede deres spil og gennem det meste af kampen spillede lige op med rækkens nummer 1.

 

Topscorer for FHK blev Kasper Young & Jakob Mikkelsen, begge med 5 mål

 

Med en 10’ende plads i grundspillet venter der nu et kvalifikationsspil. Et kvalifikationsspil, hvor 10’ende pladsen kan få afgørende betydning, da vi har 2 point med i rygsækken. Vi skal spille 3 kampe, og rækkefølgen ser således ud (datoerne er endnu ikke fastlagt):

 

 

  • Mors/Thy Håndbold Hjemme
  • Lemvig/Thyborøn Hjemme
  • Ribe/Esbjerg Håndbold Ude

De tre hold har vi mødt efter jul, og lad os bare sige… det bliver revanchens time. Gutterne knokler hårdt, og optimismen er i højsædet før de vigtige kampe.

OBS! VI SKULLE HAVE MØDT ÅRHUS HÅNDBOLD, MEN DE HAR PR. 5/4-2021 FUSIONERET MED SKANDERBORG HÅNDBOLD, OG RYKKER DERMED UD AF HTH-HERRELIGAEN.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere