Nedtakt: FHK tog dramatisk sejr i sidste sekund mod Aarhus
Fredericia Håndboldklubs 1. divisionskvinder sikrede sig søndag eftermiddag en yderst vigtig sejr, da Aarhus Håndbold blev besejret med 23-22 i Middelfart Sparekasse Arena. Kampen blev afgjort i allersidste sekund.
Opgøret startede intenst, og gæsterne kom bedst fra land. FHK svarede dog hurtigt igen med scoringer fra blandt andre Elina Nyholm Sørensen og Sophie Voldby, og første halvleg udviklede sig til et tæt og jævnbyrdigt opgør. Maria Husted og Sophia Ravn Bach bidrog offensivt, og da Julie Grønne Thinggaard øgede til 14-12 kort før pausen, havde hjemmeholdet skabt et lille forspring. Aarhus reducerede dog inden pausen, og stillingen var 14-13 ved halvleg
Anden halvleg fortsatte i samme tætte spor. FHK bragte sig på 15-13, men Aarhus fik hurtigt vendt momentum og kom foran 20-22 midt i halvlegen. Hjemmeholdet måtte igen jagte, men viste stor moral. Straffemål fra Stine Hansen og scoringer fra Sophia Ravn Bach og Caroline Busk holdt spændingen helt intakt.
I kampens døende minutter brændte Aarhus et straffekast, og med stillingen 22-22 og få sekunder tilbage fik FHK den sidste mulighed. Caroline Busk steg til vejrs og sendte bolden i nettet til 23-22 præcis ved tidens udløb
Sejren var resultatet af en samlet holdindsats, hvor især defensiven arbejdede disciplineret, og hvor viljen til at blive i kampen blev afgørende. Med fire kampe tilbage lever håbet videre, og FHK tog et afgørende skridt i den tætte bundstrid.
// FHK
Foto: Lars Thesbjerg Kofoed