Nedtakt: FHK sejrede i tæt opgør mod HSV Hamburg (træningskamp)

Fredag eftermiddag stod Fredericia Håndboldklub over for HSV Hamburg i sæsonens anden træningskamp – og denne gang kunne vi fejre en sejr.

Efter en intens og tempofyldt kamp, der blev spillet i HSV Hamburgs træningshal, trak FHK det længste strå og vandt 32‑30.
Kampen var tæt, men FHK havde føring næsten hele kampen igennem.

Fra første fløjt var der høj energi i spillet, og vi matchede Hamburgs fysik og tempo. Offensivt leverede Mads Kjeldgaard, Anders Kragh Martinusen og Martin Bisgaard mål på stribe og holdt konstant FHK foran eller helt tæt på.

Cheftræner Guðmundur Guðmundsson roterede bredt, så hele truppen fik spilletid – det gav mulighed for at teste forskellige opstillinger, hvor især bagkæden fungerede stærkt.

I de afgørende minutter viste holdet kløgt både i offensiv afslutning og defensivt samarbejde, hvilket sikrede sejren mod en gedigen modstander.

Tak til HSV Hamburg for en god træningskamp – vi tager sejren og de positive takter med videre i forberedelserne.

Du har muligheden for at se holdet i aktion i Middelfart Sparekasse, i de kommende fem træningskampe:

5. august kl. 18:00 | FHK vs TMS Ringsted
10. august kl. 16:00 | FHK vs Drammen
13. august kl. 18:00 | FHK vs SønderjyskE
16. august kl.13:00 | FHK vs Aarhus Håndbold
21. august kl. 18:00 | FHK vs. REHH

Dørene til Middelfart Sparekasse åbner 30 min før kampstart og der er gratis adgang for alle.

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer