Nedtakt: En svær aften i Nordsjælland
Fredag aften gæstede vi Royal Stage, hvor Nordsjælland Håndbold ventede i en kamp om 2 point. Et nederlag på 31-26 blev realiteten på en aften, hvor vi kæmpede med tingene.
Opgøret startede jævnbyrdigt, hvor begge hold fulgtes ad i den første del af 1. halvleg. Efter 17 minutter kunne Frederik Mossestad bringe os foran med to mål, men hjemmeholdet svarede hurtigt igen. Efter 24 minutter var det i stedet Nordsjælland, der havde opbygget en tomålsføring. Kort før pausefløjtet reducerede Kasper Palmar til 14-13, og vi gik til pause bagud med ét enkelt mål.
Vi kom godt fra start i 2. halvleg og fik hurtigt udlignet. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, indtil kampens topscorer, Mads Kjeldgaard, efter 36 minutter kunne bringe os foran 16-18. Bisgaard udbyggede føringen til 17-21, men tekniske fejl og brændte chancer begyndte at præge vores spil, og Nordsjælland kunne efter 43 minutter udligne til 21-21. Derfra kontrollerede hjemmeholdet opgøret, og med fire minutter igen var vi bagud 28-24. Kampen endte med et nederlag på 31-26.
Det er tid til at rejse os igen, når vi tager imod GOG på hjemmebane på lørdag d. 27 september kl. 16.00! Du kan købe din billet her.
// FHK