Magnus Siim Pedersen udlejes til TM Tønder Håndbold

Fredericia Håndboldklub udlejer målmand Magnus Siim Pedersen til TM Tønder Håndbold. Dermed vender Magnus tilbage til den klub, han kom til FHK fra forud for denne sæson.

Med tilgangen af Torbjørn Bergerud i starten af sæsonen råder FHK over tre stærke keepere, og konkurrencen om spilletiden har derfor været stor. For at sikre Magnus kontinuerlig spilletid og gode udviklingsmuligheder er parterne blevet enige om en lejeaftale med TM Tønder Håndbold.

“Vi er glade for, at vi sammen med TM Tønder har fundet en god løsning for Magnus. Han kender klubben rigtig godt, og det er et tophold i 1. division, hvor han får mulighed for at blive udfordret både til træning og i kamp. Det betyder, at der går lidt længere tid end først planlagt, inden vi får Magnus at se i FHK-trøjen i Bambuni Herreligaen. Vi har fortsat stor tro på hans potentiale og glæder os til at følge hans udvikling tæt i TM Tønder”, lyder det fra direktør Thomas Renneberg-Larsen.

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer