Fredericiansk invasion til topbrag i Tønder: 150 fans sendes afsted med bus

I bestræbelserne på at vinde den vigtige kamp mod TM Tønder har Fredericia Håndboldklub besluttet at sende 100 fra HK Ultras og 50 ungdomsspillere afsted til opgøret i Tønder- Sport og Fritidscenter.

 

FHK har traditionen tro stor opbakning på udebane, hvor HK Ultras og andre med FHK-hjerter møder tro- fast op, men opbakningen til udekampen i Tønder d. 17. februar bliver ekstraordinær.

 

I samarbejde med Egeskov Turistfart, AH autolak, Handelsbanken, HK Midt, Malergården, Dansk Belysnings Montage og Mobilhuset sender Fredericia Håndboldklub 100 fans afsted og 50 ungdomsspillere til den vigtige udekampe.

 

”Vi ved, hvor stor en forskel opbakningen kan gøre i sådan en kamp. For at give de optimale betingelser har vi derfor i samarbejde med en række samarbejdspartnere besluttet os for at sende 100 fans afsted i samarbejde med HK Ultras og 50 ungdomsspillere,” siger Thomas Renneberg-Larsen fra Fredericia Håndboldklubs bestyrelse og fortsætter:

 

”Tønder er kendt for at have en medlevende hjemmebane, men jeg er sikker på, at vi med de 150, som visender afsted og med de FHK-fans, der selv finder vej til Tønder, at vi ikke kommer til at føle os på udebane.”

 

Formand i HK Ultras, Per Fuglsang, ser frem til kampen i Tønder, som der længe har været snakket om i fanklubben.

 

”Det bliver uden tvivl årets udekamp, og den største kamp for os som fanklub i rigtig mange år. At FHK sender 150 fans ned til Tønder kommer til at gøre kampen endnu større for os. Jeg ser virkelig frem til turen, og jeg håber, at den store opbakning er med til at gøre, at vi tager de to point med hjem, hvor de hører til,” fortæller Per Fuglsang.

 

Kampen mellem TM Tønder og Fredericia Håndboldklub spilles søndag d. 17. februar klokken 15:00 i Tønder Sport- og Fritidscenter.

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere