Faktatjek FHK-Skjern Håndbold

Ikke længe efter sejren i Lemvig ruller bolden igen. Denne gang er vi tilbage på hjemmebane, hvor Skjern Håndbold gæster thansen ARENA, i et tidligt topopgør.

 

Skjern Håndbold har frem mod denne sæson skiftet ud på trænerposten. Landsholdets assistent Henrik Kronborg er kommet ind, og han har fået en fremragende start. Pokalsejr over SønderjyskE + fire ud af fire mulige point i HTH Herreligaen. Skjern Håndbold var sidste sæson kendt for et ekstremt stærkt forsvar, og ligaens (måske) bedste målmand i Christoffer Bonde. Det er der imidlertid ikke lavet om på, da Christoffer Bonde er startet sæsonen med en redningsprocent på 47%, samt en statistik der fortæller, at de kun har lukket 19 mål ind pr. kamp. Vi er godt nok kun på to kampe i ligaen, men ikke desto mindre, er det flotte tal. Kontinuitet har været kendetegnene for Skjern de senere år, og denne sæson er ingen undtagelse. Jesper Konradsson er gået ud, imens Simen Pettersen og Sveinn Jóhansson er kommet ind. Konradsson er en stor profil at miste, men den rutinerede Lasse Mikkelsen er flyttet ind på playmakerpositionen, og så er Alfred Jönsson kommet tilbage fra skade, og har indtaget venstre back. Skjern er et af de hold vi ikke har slået endnu, men meget tyder på at det bliver en forsvarskamp, og her kan vi sagtens være med, selvom Skjern er et klassemandskab, som kommer til at teste os maksimalt.

 

Herunder et faktatjek på eftermiddagens modstander:

 

Navn: Skjern Håndbold  

Spillested: Skjern Bank Arena   

Cheftræner: Henrik Kronborg

Seneste 5 kampe: V-V-V-V-V

Sidste sæsons placering: Grundspil nr. 3 – slutspil nr. 4   

Tilgange: Henrik Kronborg (cheftræner), Simen Pettersen & Sveinn Jóhansson

 

Einar Ólafsson fik sine første ligaminutter mod Lemvig/Thyborøn, og selvom et slag til ansigtet bremsede den debut, så glæder han sig alligevel over at komme i gang…

 

”Jeg var virkeligt spændt på at komme ind og spille. Jeg havde glædet mig, så jeg var lidt uheldig at det ikke blev til mere, men det var en virkelig sjov kamp, og vi vandt med én. Så jeg tror det giver momentum frem mod næste kamp”

 

Vi møder et svært hold i Skjern, og det bliver helt sikkert en stor mundfuld. Men Einar har måske lidt af opskriften på, hvordan man slår dem…

 

”Vi skal nok være meget direkte offensivt, for de spiller meget lavt defensivt. Så skal vi være virkeligt aggressive, og tage vores chancer. Defensivt skal vi stå godt, og fortsætte vores defensive form, med gode målmænd og en stærk defensiv.”

 

Einar vender også tilbage til effektiviteten som skal være god, når man møder ligaens (måske) bedste målmand…

 

”Det er noget Gudmundur har sagt siden dag ét. Vi SKAL scorer inden for 6 meter, og det er klart det bliver vigtigt mod et godt hold som Skjern”

 

OBS! DER ER STADIG BILLETTER PÅ FAIRBILLET.DK, OG VI MØDER ET KLASSEMANDSKAB, HVOR DRENGENE FOR BRUG ALLE MAND! SÅ INGEN UNDSKYLDNING FOR IKKE AT KOMME I HALLEN.

 

//FHK  

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere