Faktatjek: FHK-Aalborg Håndbold
De forsvarende danske mestre venter, når vi lørdag eftermiddag besøger Gigantium og Aalborg Håndbold. Holdet der op til sæsonen har hentet flere profilerede navne, og fortsætter oprustningen næste år, ligger godt til på en øjeblikkelig 2. plads.
Når man kigger på Aalborg Håndbold, er det ikke svært, hverken at finde profiler eller se, at det er et klasse mandskab vi møder. Spillere som Aron Palmarsson, Kristian Bjørnsen og Henrik Mølgaard pryder start elleveren, alt imens 10 sejre i 13 kampe taler sit tydelige sprog. Dertil kan man tillægge sejre over Kiel og Pick Szeged , hvis der var brug yderligere incitament for, hvilken størrelse vi møder. Derved ikke sagt, at Aalborg Håndbold er uovervindelige, fordi der har været bump på vejen bla. med nederlag til Ribe/Esbjerg og SønderjyskE. Det er ligaens næstmest scorende hold, med 33 mål i snit pr. kamp. Derudover har de den næsthøjeste scoringsprocent, og en Danmarks bedste hjemmebaner, så det bliver uden tvivl en svær opgave, der venter os. Man kan dog håbe, at vores selvtillid, aggressive spillestil og Aalborgs hårde kampprogram kan give os overhånden. Vi har heller aldrig slået Aalborg Håndbold siden oprykningen, så det ville være passende at ændre på den statistik lørdag eftermiddag.
Herunder et lille faktatjek på eftermiddagens modstander:
Navn: Aalborg Håndbold
Spillested: GIGANTIUM
Cheftræner: Stefan Madsen
Seneste 5 kampe: V-V-T-U-V
Sidste sæson placering: Danske mestre
Tilgange til den nye sæson: Jesper Nielsen, Kristian Bjørnsen, Aron Palmarsson & Martin Larsen
FHK-profilen på rundens hold Martin Bisgaard fortæller her, hvad de skal gøre for at slå Aalborg og hvad det betyder for ham, at komme på rundens hold.
” Det klart Aalborg er en noget anden størrelse end Lemvig. Derfor er vi også nødt til komme med absolut alt, hvis vi skal have en chance. Når det så er sagt så har vi altid spillet tætte kampe med Aalborg og jeg tænker lørdag bliver samme forestilling. Vi skal være kyniske og holde os til game planen så kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skal kunne slå dem os”
Ydermere fortæller Bisgaard, at de har masser af selvtillid forud for kampen, og at det er vigtigt til sådan en topkamp.
”Lige bortset fra Skanderborg/Århus kampen har vi været inde i en god stime. Så vi skal nok forsøge at ride videre på den bølge. Selvtillid betyder meget, specielt når man spiller kampe mod hold som Aalborg, der er naturlige favoritter”.
Foruden kampen, er Bisgaard godt tilfreds med hans plads på rundens hold. Særligt én ting ligger til grund for de mange mål.
”Det er da et dejligt skulderklap. Jeg har været inde i en god periode på det seneste og det ser jeg gerne fortsætte. Så er det klart, at spiller vi 7 mod 6, som mod Lemvig, så giver det en masse muligheder for at score, og så er det jo bare fedt at udnytte dem!”
//FHK