En gave til byens udsatte fra HK Ultras

Efter hjemmekampen mod Mors-Thy Håndbold d. 30. marts kunne HK Ultras i forbindelse med Aftermatch præsentere en flot donation til byens udsatte. I forbindelse med fanklubbens 20-års jubilæum, er der blevet gjort en suveræn indsats for at hjælpe Kirkens Korshærs Varmestue i Fredericia. Gennem diverse sponsorater lykkedes det HK Ultras at indsamle intet mindre end 15.180 kr. Dette gjorde de ved at sælge lodder, hvorpå det var muligt at vinde sponsorerede gevinster.

Morten Schou, der repræsenterede varmestuen, var til stede, da René Ditmar Nielsen fra HK Ultras overrakte donationen.

15.000 kr. er en kæmpe gave, der virkelig kan gøre en forskel hos os.‟ lyder det fra Morten Schou

Også hos HK Ultras vakte donationen glæde.

Vi håbede på mellem 5-8.000 kr., så ville vi være glade. Det blev næsten tre gange så meget, så det er helt vildt.‟

Pengene skal bruges til at synliggøre varmestuen for dem, der virkelig har brug for det.

Vi vil gerne møde de udsatte, der ikke altid har mulighed for at komme til os […] for at vise, at vores døre er åbne – også for dem.

Morten håber på at kunne skabe et projekt, hvor de tager ud og møder de hjemløse, hvor de holder til og laver et arrangement for dem. Han understregede vigtigheden af, at de hjemløse skal mærke donationen.

René og resten af HK Ultras ønsker at støtte op om varmestuens mission om, at der skal være plads til alle.

De hjemløse bliver mange gange glemt i systemet. Vi er jo en forening af mangfoldighed, så derfor synes vi, at pengene skulle gå til varmestuen.‟ René slutter af med at sige: „Det er vi faktisk rigtig stolte af, at vi har gjort.‟

Denne generøse donation fra HK Ultras har ikke kun givet et økonomisk pusterum, men også sendt et stærkt signal om, at der altid er plads til medmenneskelighed, uanset hvad der sker på banen.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere