Den sidste morgentræning…

I de tidlige morgentimer i thansen ARENA, har Henriette Niess, i et utal af år stået i spidsen for morgentræning for de unge håbefulde håndboldtalenter. Efter denne sæson er det slut, og Henriette som i tidernes morgen blev headhuntet af Nick Rasmussen, stopper som morgentræner.

 

”Jeg var jo med da det startede… hvilket årstal kan jeg ikke engang huske. Så havde jeg et lille break, men så var Nick Rasmussen der, og han spurgte om jeg ikke ville i gang og så har jeg været med siden”

 

Henriette stopper ”kun” som morgentræner, men fortsætter som U11-pige træner. Hun har valgt at stoppe, da hun føler tiden er rigtig…

 

”Jeg syntes at jeg er ved at være for gammel haha. De trænger til noget nyt. Derudover skal jeg passe på mig selv. Jeg har været syg, også alvorligt, så jeg skal passe på mig selv! Det er de to vigtigste årsager til at jeg stopper”

 

Som før nævnt fortsætter Henriette som U11-pige træner, noget hun føler er helt naturligt, i og med hun altid har været en del af klubben…

 

”Jamen jeg har jo altid været i klubben, siden jeg var 5 år. Så på den måde tænker jeg ikke at jeg ”kunne være” i klubben, jeg ”skal” bare være i klubben, og lave et eller andet. Så nu er det min datter det går ud over ved U11 haha, så det er jo dejligt. Jeg vil altid lave noget i klubben, hvis jeg kan få mulighed for det”

 

Henriette tilføjer at beslutningen om at stoppe intet har at gøre med tiden og/eller niveau. Hun pointerer at de U11 også begynder at træne mere og mere, så forskellen er knap så stor…

 

”Selvfølgelig bruger vi en masse tid til morgentræning, men de skal jo også til at træne mere og mere ved U11. Så den store forskel er vel, at de (måske) kan lidt mere til morgentræning. Men det er jo sjovt at træne U11, fordi man er med til at udvikle dem, det syntes jeg er sjovt! For nogle år siden havde jeg også mange af dem fra morgentræning i skolen. Så der syntes jeg det var sjovt at hjælpe dem med at sammenkoble skole og træning”

 

Henriette har, som man næsten kan læse, et stort tilhørsforhold til klubben. Klubben betyder meget for hende, men selvom klubben er vigtig, så beslutningen om at stoppe som morgentræner ikke været svær…

 

”Jeg har jo været her siden jeg var 5, og selvom den hed noget andet dengang, så kan klubben en masse. Den har sammenhold, udvikling, og spillet i det hele taget. Den rummer så meget, uanset alder, og det er jo fantastisk at se den retning klubben er på vej i. Jeg er dog ikke i tvivl om at stoppe som morgentræner, det har jeg det fint med”

 

Som klub er det fantastisk, hver dag, at opleve så mange dedikerede mennesker. Henriette Niess er et glimrende eksempel på en ildsjæl, som giver alt for klubben. Utrætteligt har hun stået på sidelinjen, i de tidlige morgentimer, og sørget for at børnene fik noget ild til hjernen, inden den står på skole. Vi er utroligt glade for et Henriette, trods alt, fortsætter som U11-pige træner, og vil gerne sige hende en stor TAK! For hendes arbejde som morgentræner.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere