“Årets Spiller 2019/20” i FHK er…

Sæsonen blev afblæst før tid, selvom vi i FHK havde glædet os til at slutte den første sæson i ligaen af på ordentlig vis med vores trofaste fans og sponsorere. Desværre blev det ikke tilfældet, men på trods af omstændighederne skulle årets spiller i Fredericia Håndboldklub findes.

 

Han er 26 år gammel, 191 centimeter høj – og før sæsonen blev han registreret til en kampvægt på 99 kg. Han er udover en dygtig håndboldspiller også med til at give noget tilbage til de unge talenter i FHK. Han har været frivillig på FHKs håndboldskole, hvor han flittigt delte ud af tips og tricks, så fremtidens talenter også kan finde vejen til FHKs ligahold en dag.

 

I denne sæson har han lavet flest mål af alle i FHK – og 7. flest mål i hele Primo Tours Ligaen. Med sine 63 assists har han lavet 11. flest mål i Primo Tours Ligaen, samtidig med at han også topper denne statistik for FHK.
Han har været styrmanden i sæsonen, der skulle få sine holdkammerater til at shine. Men med en fortræffelig højrearm har den hårdtskydende playmaker også skudt sig selv til tops i statistikkerne.

 

 

Med over 60% af de afgivne stemmer går titlen som “Årets Spiller” i Fredericia HK for sæsonen 2019/20 til: Kristian Stoklund Larsen.
TILLYKKE!

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere