2 point sikret i de sidste sekunder

Torsdag aften bød på en meget tæt og intens kamp mod Sønderjyske, hvor vi heldigvis fik sikret os to point i de sidste sekunder af kampen.

Vi fik en forrygende start, da en velspillende Reinier Taboada bragte os foran 3-1 efter blot halvandet minut. Selvom hjemmeholdet kort efter udlignede til 3-3, bevarede vi roen og fortsatte med at dominere. Et par gode redninger af Sebastian Frandsen og en scoring fra Martin Bisgaard øgede føringen til 9-5 midt i halvlegen. Hjemmeholdet fik dog igen kontakt ved 14-14 med seks minutter tilbage, men et par fejl fra Sønderjyske gav os muligheden for at gå til pause med en føring på 18-17 på et mål af Anders Martinusen.

Anden halvleg åbner med en redning af Thorsten Fries, som i aftenens opgør var tilbage på holdkortet. Vi får efter et par minutter af anden halvleg bragt os foran 20-17 på endnu et mål af Martin Bisgaard. Et par brændte skud og en teknisk fejl giver hjemmeholdet mulighed for at udligne til 22-22 med 20 minutter igen af anden halvleg. Vi får herefter endnu engang bragt os foran og med 9 minutter tilbage af kampen smider Einar Olafsson bolden i netmaskerne til stillingen 28-26. En regelfejl i vores sidste angreb giver Sønderjyske muligheden for at foretage et sidste angreb med mulighed for udligning til 30-30. Reinier Taboada laver dog en meget vigtig blokering på et skud fra Nicolaj Jørgensen, og dermed vinder vi kampen 30-29.

Kampens målscorere: Reinier Taboada 9, Anders Martinusen 5, William Moberg 5, Martin Bisgaard 4, Fredrik Mossestad 2, Mads Kjeldgaard 2, Evgeni Pevnov 1, Einar Olafsson 1, Arnor Vidarsson 1.

Næste gang vi skal i aktion er allerede på søndag klokken 14.00, hvor vi får besøg af Nordsjælland Håndbold. Du kan købe din billet til opgøret lige her!

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere