Martin Nagy skifter til FHK for resten af 2024

Fredericia Håndboldklub henter forstærkning til målvogterpositionen

Fredericia Håndboldklub har indgået en aftale med Martin Nagy og Pick Szeged for resten af 2024. Dermed får vi en forstærkning til Rasmus Storm til de kommende fire udebanekampe.

Med både Sebastian Frandsen og Thorsten Fries ukampdygtige har vi brug for et supplement til unge Rasmus Storm. Det får vi nu i den 25-årige Ungarske målvogter, Martin Nagy, som kommer fra Pick Szeged, der ligesom os spiller med i Champions League.

Trods sin unge alder har Martin Nagy stor erfaring og har ligeledes én A-landskamp for Ungarn i bæltet. Han er født i Szeged og har været i klubben det meste af sin karriere, bortset fra et låneophold på Island og to sæsoner i Bundesligaklubben VFL Gummersbach.

Martin har første træning med klubben i dag, tirsdag d. 10. december. Han er med på holdkortet, når vi i morgen d. 11/12-24 møder Skjern Håndbold i Herreligaen.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere