Vi jagter revanche mod Aalborg på hjemmebane

I morgen tørner vi sammen med Aalborg Håndbold på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena med kampstart kl. 16.00. Det bliver samtidig vores chance for at tage revanche fra en intens finaleserie sidste sæson, hvor vi efter tre kampe måtte se os slået på marginaler i de sidste sekunder. Sebastian Henneberg ser frem til endnu et møde med sin tidligere klub og dermed også tidligere holdkammerater. Han udtaler:

“Det er altid specielt at stå overfor tidligere holdkammerater og et hold, som man har spillet for før. Derudover, har vi mulighed for at tage revanche fra finaleserien sidste år, så på den måde bliver det også specielt. Det bliver sjovt at møde Aalborg igen og vi glæder os! “

Han påpeger betydningen af at holde fokus på eget spil og genvinde noget stabilitet efter de seneste præstationer:

“Vores fokus skal i høj grad være på os selv efter de seneste præstationer. Vi skal genfinde vores fundament og skabe stabilitet, især i vores forsvarsspil. Vi skal have stablet et godt forsvar på benene, som var kendetegnene for os i sidste sæson. Aalborg kommer med et internationalt tryk, så hvis ikke vi får forsvaret veletableret, kan det blive svært. Det bliver afgørende, at vi kommer tilbage til det, vi ved, fungerer for os. “

Afslutningsvist sender Henneberg en varm opfordring til alle, der skal overvære kampen live i Middelfart Sparekasse Arena.

“Jeg håber vores fans og tilskuere kommer med alt hvad de har, som de plejer at gøre. Nu er det på vores hjemmebane, og det er så fedt, når hallen er fyldt. Generelt set, har vi en rigtig god statistik mod Aalborg på hjemmebane, og vi har haft nogle fede kampe mod hinanden, så det håber vi gentager sig. Jeg håber og tror på, at vores fans vil komme med alt hvad de har og så giver vi selvfølgelig alt hvad vi har på banen!”

Kampen spilles kl. 16.00 i Middelfart Sparekasse Arena. Køb din billet til kampen lige her. Hvis ikke du har mulighed for at se kampen live i hallen, kan du følge kampen på TV2 fra kl. 15.40.

// FHK

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere