Træningskamp mod Skjern

Selvom sæsonen for længst er gået på hæld, blev der tirsdag d. 7/6 afholdt en lukket træningskamp mod Skjern Håndbold. Kampen var lukket for offentligheden, og handlede mest om at holde Skjern Håndbold klar til deres Final 4 kamp, om to uger.

 

Derfor var det et noget ungt FHK-mandskab der stillede til start. Profilerede spillere som: Kasper Young, Anders Kragh Martinussen, Martin Bisgaard, Mishels Liaba og Rasmus Boysen var ikke med. Det betød at de unge U19 spillere, som er på kontrakt og som træner med ligatruppen kunne få værdifulde minutter, mod et top tændt Skjern-mandskab.

 

Kampen blev spillet af 3 x 20 minutter, hvor de to trænere havde mulighed for prøve forskellige konstellationer og spillere af. Selvom om sommeren har meldt sin ankomst, så var det ikke til at se på spillet. De første 20 minutter bød på fart over feltet og det unge FHK-mandskab havde ikke tænkt sig at lægge sig ned, hvilket resulterede i en 13-6 føring. Værd at bemærke var, at Kristian Stoklund var tilbage på banen for første gang siden sin skade. Skaden så ikke ud til at påvirke Stoklund, som spillede med vanlig autoritet og træfsikkerhed. De sidste 40 minutter bølgede frem og tilbage, hvor begge hold havde gode perioder. Især målmændene Emil Tellerup og Mikkel Løvkvist kan være godt tilfredse, med deres præstation. I de sidste 3 minutter kom Skjern foran på et straffekast, og den føring holdt de, og vandt 29-28.

 

Taget betragtning af kampens betydning, og det faktum at en række spillere manglede, så kunne man ikke forvente mere. De unge fik vist sig fremragende frem, og der blev fightet hele vejen igennem. Ærgerligt med et nederlag, i kamp hvor vi er foran stort set hele kampen.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer