Træningskamp: FHK-Ribe/Esbjerg Håndbold

Vi er tilbage i thansen ARENA, efter en smuttur til Sverige. Vi tager imod Ribe/Esbjerg Håndbold, i en kamp hvor vi igen bliver testet til det yderste, i forberedelserne mod sæsonstart.

 

Efter en vellykket træningskamp i Sverige, hvor vi overbevisende slog de svenske mestre, vender vi nu blikket mod Ribe/Esbjerg Håndbold. Et hold vi i sidste sæson havde det svært med, og som vi ikke formåede at slå. Seneste kamp var 31-26 nederlaget i Ribe. Ribe/Esbjerg Håndbold er et hold der traditionelt skifter meget ud, og denne sæson er ingen undtagelse, hvor begge målmænd er skiftet, og man har mistet profilerne Jonathan Mollerup og Torben Petersen. En der ikke er skiftet, er den aldrende profil Jonas Larholm. Han er efterhånden 40 år, men uagtet, så har vi haft det svært mod ham de seneste kampe. Men tavlen er hvisket ren, og vi skal særligt holde øje med om vores forsvar får fat i den rutinerede svensker.

 

Man skal ikke have fulgt ret meget med, for at se vi har premformet godt i de første fem træningskampe. Vi har vundet fem ud af fem, med en målscorer på 167-122 dvs. et snit på 33 mål scoret og 24 mål lukket ind. Det kan man vist roligt kalde for stabilt. Vi har hurtigt fået integreret de nye spillere, og mange af dem tager stort ansvar, både offensivt og defensivt. Derudover har det været magtpåliggende for vores nye cheftræner Gudmundur Gudmundsson at implementere en vindermentalitet. Det starter i træningskampene, hvor man han forventer fuld fokus, og spil, som gjaldt det en finale. En mission der er lykkedes flot!

 

Vi glæder os til sidste test før det går løs. HUSK der er gratis entre!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer