seneste nyt

Optakt: Skjern Håndbold – FHK

På lørdag står den igen på udebanetur, når vi drager til det vestjyske. Skjern Håndbold venter, og vi skal forsøge at gøre det til to sejre ud af to mulige mod de grønblusede. Vi har varmet op til kampen med en runde quick-fire question i selskab med Evgeni Pevnov.Læs mere

Bag mikrofonen og ud over grænserne

I thansen ARENA har én bestemt stemme været en konstant følgesvend gennem de sidste 12 år. Thorkild Nielsen har bag mikrofonen formet og forstærket håndboldoplevelserne for os alle. Selvom han efterhånden er en erfaren herre, får han i denne tid lov til at prøve kræfter med noget nyt.

Læs mere

Optakt: Ude godt, men hjemme bedst

Ude var en succes med sejre over BSH og Nordsjælland, men hjemme er alligevel altid bedst, og vi er tilbage på eget gulv, når vi torsdag tager imod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Et hold vi spillede uafgjort med tidligt på sæsonen, og som i lørdags blev de første til at tage point mod Aalborg.Læs mere

Sebastian Henneberg skifter til FHK

Sebastian Henneberg skifter til FHK

Fredericia Håndboldklub har indgået en to-årig aftale med den 28-årige bagspiller, Sebastian Henneberg, som skifter til klubben fra den nordmakedonske klub, RK Eurofarm Pelister.

Henneberg har tidligere i karrieren spillet en årrække i Århus Håndbold inden han skiftede til Elverum og efterfølgende Aalborg. Da han ikke havde udsigt til en stor rolle i denne sæson i Aalborg, drog han videre til RK Eurofarm Pelister i efteråret, og der har han spillet en nøglerolle med 35 mål i seks kampe i European League. Fra sommeren 2023 bliver det i FHK-trøjen, at den 198 cm høje bagspiller skal score mål.

– Sebastian Henneberg er en komplet spiller, som er dygtig i begge ender af banen. Angrebsmæssigt vinder han duellerne, og har blik for medspillerne med mange assists til følge. Han har erfaring fra både Champions League og European League, og han har i efteråret vist, at han igen er helt fit for fight efter en skadesplaget tid i Aalborg. Den erfaring, som Henneberg har opnået, skal være med til at rykke os yderligere, og det gerne med medaljer til følge, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

Den kommende FHK-spiller har fået et godt indtryk af klubben, som han også kender i forvejen.

– Jeg har haft gode samtaler med Gudmundur Gudmundsson og Thomas Larsen. Hele setuppet virker spændende, og det er en klub med store ambitioner. Der bliver oprustet, og det glæder jeg mig til at være en del af. I forvejen kender jeg den fysiske træner, Thomas Padkær, fra ungdomslandsholdet, og der er flere spillere, som jeg har spillet sammen med tidligere, så det bliver fedt at spille sammen med dem igen, siger Sebastian Henneberg.

Henneberg, der flytter til Fredericia til sommer, var på juleferie i Danmark, og der blev der også tid til et smut til Fredericia, hvor han blev vist rundt. Jeg glæder mig til at lære byen bedre at kende, når jeg flytter til, siger Sebastian Henneberg.

I sin tid i RK Eurofarm Pelister har Sebastian Henneberg prøvet lidt af hvert. Det går vildt for sig på tilskuerpladserne, og der foregår ting, som ikke ses på nordiske breddegrader.

– Hvis man skulle vælge en hjemmebane ala i Nordmakedonien, er det Fredericia. Det er virkelig en fed hjemmebane hvor der er tryk på. Holdet bliver båret frem, og jeg glæder mig til at spille i thansen ARENA og opleve hvad det vil sige at være på hjemmebane der, forklarer Henneberg.

På det personlige plan forventer Sebastian Henneberg at komme til at bidrage i begge ender af banen.

– Jeg er en rimelig komplet spiller, der mestrer det meste i begge ender af banen og det håber jeg også kommer til udtryk. En af de ting, som vi skal forbedre, er bundniveauet, og det håber jeg at være med til at højne, slutter Sebastian Henneberg.

//FHK

Optakt: Nordsjælland Håndbold – FHK

Det var mere end blot sejren og de to point, der var værd at glæde sig over i lørdags. Thorsten Fries, der siden den 22. september har siddet ude med en hjernerystelse, gjorde comeback i buret, og målvogteren ser nu frem til at kunne hjælpe holdet, når vi på fredag tager hul på anden halvdel af grundspillet mod Nordsjælland Håndbold.Læs mere