Pokalkamp: FHK-Odder Håndbold…

I aften får vi et lille afbræk fra slutspillet, når vi skal til Spektrum Odder og spille pokalkamp. Det er 6. runde af pokalturneringen, og med en sejr kan vi spille os i 1/8-delsfinalen, og ét skridt tættere på final 4.

 

Vi møder Odder Håndbold, som blev nr. 8, i 1.division. Som oprykkere fra 2.divison, er en 8. plads resultatmæssigt rigtig fint. På hjemmebanen i Spektrum Odder har de været fint kørende igennem sæsonen, hvor det er blevet til 7 sejre i 13 kampe. Odder har igennem sæsonen et målsnit på 27 mål pr. kamp, og cirka det samme bliver lukket ind den anden vej. Derfor er det svært at drage en entydig konklusion på, hvordan Odder Håndbold helst vil angribe kampene.

 

Vi kommer fra et nederlag til Aalborg Håndbold i lørdags. Der var dog spillemæssig oprejsning og ilden i øjnene glødede, som forårssolen udenfor. Det er en kamp der er vigtig for spillerne og klubben. Vi vil rigtigt gerne i final 4, og det her kan være et skridt tættere på drømmen. Derfor er vi 110% klar til en vigtig pokalkamp mod et godt 1.divisionshold. Højre fløj Jakob Frederiksen udtaler…

 

”Pokalen betyder meget for os, da det at komme i final 4 må siges at være det største håndboldevent man kan spille i Danmark. Så vi vil rigtigt gerne spille os videre!”

 

Jakob glæder sig til pokalturneringen, men mener ikke den kommer belejligt pga. deres hårde slutspil…

 

”Efter vores hårde start i slutspillet synes jeg, at vores kamp mod Aalborg på hjemmebane viser, at vi har fundet tilbage til mange af de ting som har fungeret tidligere i sæsonen. Det skal vi tage med til en rigtig vigtig kamp mod Odder, så drømmen om final 4 i den kommende sæson lever videre”  

 

Der er kampstart i Odder kl. 19.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer