Nedtakt: FHK-SAH

Efter en lang sommerpause var det atter tid til håndbold fra den bedste herreliga i Danmark. I vores præmierekamp tog vi imod Skanderborg/Århus Håndbold, i den første gældende kamp i måneder.

 

Det var en meget typisk åbning på kampen, taget i betragtning af at det var en præmiere. Tempoet var højt og fejlene mange. Alligevel var der andre ting som træk overskrifter. Vores forsvar med debutant Thorsten Fries i målet var fænomenalt. I den anden ende gjorde Skanderborg/Århus, og Kristoffer Lauersen i kassen livet surt for vores angreb, men godt hjulpet på vej af lidt for mange tekniske fejl. Efter 12 minutter var stillingen 3-2. Derefter blev der åbnet lidt mere for sluserne, hvor særligt Nicolaj Nørager fik sat sine medspillere godt op. Pausestilling på 10-9.

 

Efter pausen fortsatte billedet. Gode forsvar i begge ender. Men som kampen skred frem fandt vi en formel for, hvordan vi skulle åbne Skanderborg/Århus defensiven. Nørager og debutant Reinier Taboada satte et fint tempo, så både dem selv- og de andre fik gode arbejdsbetingelser. Taboada var i midten af kampen helt ustyrlig, og smygede om sig med lækre detaljer og hårde skud. Thorsten Fries blev kun bedre som kampen skred, og i samarbejde med midtblokken Lasse Balstad, og Rasmus Meyer, havde han en fænomenal dag på kontoret, og sluttede på 43%. Men det hele ender med en fortjent præmieresejr på 24-22, mod en stærk modstander.

 

Topscorer for FHK blev debutant Reinier Taboada med 7 kasser!

 

Tak for en helt sublim opbakning. Det betyder alverden for gutterne og hjælper dem meget i bestræbelserne på 2 point!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer