Nedtakt: FHK-Mors/Thy

Så fik vi fløjtet årets sidste kamp af i HTH Herreligaen, og hvilken fest det blev i thansen ARENA. Scenen var sat fra start, Sol, Fanzone, Champagne og god stemning, så der var ikke nogen undskyldning for, ikke at have en fest!

 

Om spillerne tænkte sommerferien kom hurtigere, hvis de løb stærkt eller om de bare havde en masse energi, vides ikke. Men med 11 mål på 6 minutter var stilen ligesom lagt, for en hæsblæsende kamp. Der blev generelt scoret mange mål, og angrebsspillene mindede om køer der kom på græs, så glade var de for at brage bolden i kassen. I den rød/sorte ende var det Nicolaj Nørager, Cornelius Kragh og Anders Martinussen der brillierede, og i den anden ende var det Mads Hoxer og Tim Sørensen der brillierede, i sådan grad at målmændene i begge ender dårligt fik fat. Det resulterede i en pausestilling på 18-19.

 

Efter pausen fik målmændene lidt bedre fat, men stadig uden at det blev deres kamp. Tellerup startede i kassen, og havde et par fine redninger. Han var godt hjulpet af det forsvar der hele sæsonen har ageret mur foran ham. Rasmus Meyer og Lasse Balstad var udsmidere, og det kunne ses på Mors/Thy-spillerne der måtte kæmpe hårdt for deres mål. Vi fulgtes pænt ad det meste af halvlegen, og vi skal helt frem til 57 minut før der sker en udvikling. Jens Fredsgaard redder Mads Hoxer, og så kan Jesper Houmark tage sin sidste timeout som cheftræner i FHK. Hvad han sagde vides ikke, men få sekunder efter brager Nicolaj Nørager bolden i kassen, og thansen ARENA går amok. En forløsende sejr på 35-34.

 

Topscorer i kampen og i denne sæson er Kristian Stoklund m. 7 kasser & 146 kasser for sæsonen!

 

Årets spiller blev Emil Tellerup!

 

Tak for en fantastisk sæson, og for jeres altid store opbakning. Vi ses i hallen!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer