Nedtakt: FHK-GOG

Onsdag aften tog vi imod topholdet fra GOG, og det er en af de kampe, hvor man ærgrer sig. Nedtakten burde ikke have været som den bliver, for vi fortjente noget andet, men sådan er sport også.

 

Vi spiller, måske, den bedste 1.halvleg jeg kan huske i denne sæson. Hele vejen rundt leverer vi på et højt niveau, og det til trods for afbud fra: Lasse Balstad, Rasmus Boysen, Jakob Frederiksen. GOG starter i teten, og vi følges pænt ad de første 10 minutter. De to målmænd Emil Tellerup og Thorbjørn Bergerud gjorde deres for at der ikke skulle scores mange mål, og stillingen var derfor 4-4. Derefter satte vi os på opgøret, og man blev efterhånden i tvivl om, hvem der lå øverst af de to hold. Særligt sammenspillet mellem Martinusen og stregen gav pote, hvor også Kasper Young brillerede ude fra fløjen. Derudover stod forsvaret meget stærkt og det var tydeligt at gameplanen blev fulgt 110%. Tellerup forsatte, i hans 100-kamps jubilæum, det høje niveau og vi kunne gå til pause foran 15-12.

 

I 2.halvleg skulle vi fortsætte. Ja det lyder nemt, men det er altså Danmarks suveræne tophold vi spiller imod. Ikke desto mindre, så fortsatte vi. Desværre blev vi ramt af endnu et uheld, da Anders Martinusen tidligt i 2.halvleg måtte udgå med en skade. Det ændrede dog ikke på at vi spillede flot håndbold. Corner lagde et fint tryk på deres bagkæde, og sørgede hele tiden for med Nørager og Mads Christiansen at holde kuglen i gang. Kasper Young fortsatte hvor han slap og efter 40 minutter førte vi 22-16. Derefter fik GOG en smule momentum tilbage, men da klokken runder de 50 minutter, står den 27-22. De sidste 10 minutter slipper kræfterne op, og vi rammer ikke helt de marginaler vi fortjente, og derfor taber vi (bittert) 30-32.

 

Topscorer for FHK blev Kasper Young m. 8 kasser!

 

Det siger alt om en kamp, når vi med rette er skuffet over ikke at få minimum 1 point, imod Danmarks suveræne tophold. Brand ærgerligt, men de giver forhåbninger om et kanon slutspil. Tak for den flotte opbakning!

 

Vidste du at… Tellerup har tre på stribe mod GOG? Seniordebut mod GOG, første ligakamp for FHK mod GOG og 100 kampe mod GOG.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer