Houmark vil gentage triumf fra åbningskampen i Skjern Bank Arena

Fredag klokken 19:00 spiller FHK i Skjern Bank Arena. Læs her cheftræner Jesper Houmarks optakt til kampen.

 

Fredag skal vi på den igen, og ifølge tabellen venter der en helt lige kamp mod Skjern ude på vestkysten. Vi ligger side om side i tabellen med tre point, og der er ingen tvivl om, at der venter os en svær opgave, men Primo Tours Ligaen har hidtil vist, at alle kan slå alle.

 

Vi tager til Skjern med troen på, at vi kan få stoppet de rutinerede gutter som de har. De er også bare menensker, og hvis vi rammer dagen, som vi gjorde mod GOG og Ribe-Esbjerg, kan vi også bide skeer med Skjern. Omvendt set, så er der ingen tvivl om, at de har klassespillere som Eivind Tangen, Jesper Konradsen, Bjarte Myrhol og Thomas Mogensen som vi skal holde fra fadet, og vi har derfor respekt for Skjern.

 

Jeg har ladet mig fortælle, at FHK indviede Skjern Bank Arena tilbage i 2005 med en sejr, og den historie gentager vi gerne fredag aften, og med en busfuld med Ultras i ryggen vil vi gøre vores til en gentagelse af den triumf.

 

Cheftræner i Fredericia Håndboldklub
Jesper Houmark

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer