Houmark vil tilbage på sporet

Fredag aften spiller FHK på udebane mod Lemvig-Thyborøn, og i det opgør vil FHK-træner Jesper Houmark tilbage på pointtavlen.

 

Normalt burde 35 mål være nok til at vinde, men det var ikke tilfældet i mandags mod SønderjyskE. Vi spillede en rigtig stærk kamp i omkring 45 minutter, men i den sidste del af kampen fik vi set forskellen på en slutspilsdeltager fra sidste sæson og et hold, der rykkede op i Ligaen.

 

SønderjyskE var kyniske, da kampen skulle afgøres, men vi skal op på hesten igen. Når vi kan stå med en bitter fornemmelse efter en kamp mod SønderjyskE er det fordi vi har gjort det rigtig godt set over hele sæsonen, og det er fedt, at vi har fået så høje forventninger til os selv.

 

Nu venter der en ny opgave fredag aften. Vi gæster Lemvig, og det er en kamp, som vi før sæsonen spåede ville blive et nøgleopgør, men som sæsonen har udviklet sig, så er alle kampe vigtige. Vi har vist, at vi kan slå alle på dagen og det havde vi ikke turdet satse på før sæsonen.

 

Vi går benhårdt efter en sejr i Lemvig, og håber at komme tilbage på pointtavlen efter et par kampe i træk uden point.

 

Jeg ser igen frem til den opbakning, som vi kommer til at få i Lemvig. Det er enestående, hvad HK Ultras og Den Røde Mur bidrager med til os, og vi vil gøre alt for at give dem to point med hjem.

 

God kamp.

 

Cheftræner i Fredericia Håndboldklub
Jesper Houmark

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer