Houmark: Mors-Thy har mange ting i værktøjskassen

FHK spiller fredag aften på udebane mod Mors-Thy Håndbold. Læs her cheftræner Jesper Houmarks optakt til opgøret.

 

I mandags spillede vi den første kamp i Ligaen, og hvilken en af slagsne. thansen Arena var elektrisk fra start til slut, og ligesom vi sportsligt har gearet os til Ligahåndbold skal jeg lige love for, at Ultras og de øvrige tilskuere også tog kulissen til nye højder. Det var en stor faktor for os, at publikum var så outstanding, og det var helt sikkert medvirkende til, at vi vandt over GOG.

 

Nu venter en helt ny opgave. Mors-Thy har også en hjemmebane, hvor der er gang i den, men det er vi vant til der er i thansen Arena også, så på den måde ved vi hvad der venter os og jeg er sikker på, at man også kommer til at høre vores mange medrejsende fans, som jeg har stor respekt for tager den lange tur en fredag aften.

 

Mors-Thy er en anden størrelse end GOG. De varierer meget i løbet af en kamp, hvor de forsøger sig med forskellige tiltag fra værktøjskassen, som blandt andet indeholder to forskellige forsvarsformationer og syv mod seks, som de er hurtige til at gå over i, hvis det ikke fungerer. Vi skal være klar på de ting, som vi ved de kan finde på.

 

Vi skal være omstillingsparate kampen igennem, og vi har stor respekt for Mors-Thy, der har været fast inventar i Ligaen gennem en del sæsoner, men vi spiller bestemt vores chance i Thisted.

 

Jeg ønsker alle en rigtig god kamp.

 

/Jesper Houmark

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer