Google, FC Fredericia og Fredericia Håndboldklub vil tage socialt ansvar

Google, FC Fredericia og Fredericia Håndboldklub vil tage socialt ansvar

 

Vi ønsker at tage et socialt ansvar, og være med til at skabe bedre vilkår for børn og unges trivsel. Derfor ser vi rigtig gode muligheder i samarbejdet med Google. Vi vil komme til at involvere vores professionelle spillere i projektet, og der vil også blive involveret frivillige fra klubben.

 

Løbende vil vi komme til at udvikle projektet over de næste 2-3 år med Google og flere partnere. Vi er i den spæde start, men vi tror på, at vi sammen kan få flere børn og unge til at spille fodbold og håndbold i de kommende år. Det kræver en styrket indsats at få flere børn og unge til at spille fodbold og håndbold i de kommende år. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, men det kræver en stor indsats for at få de unge op af sofaen og væk fra computeren

 

I de seneste år har det været et issue at holde børn og unge i sporten, samt rekruttere børn, der ikke i forvejen dyrker sport. Det samarbejde vi nu har indgået betyder, at Google og klubberne vil støtte op omkring dem, som ikke har ressourcer til at være en del af fællesskabet, der er, når man dyrker idræt i en forening. Vi vil invitere børn i 1. – 3. klasse, som ikke har et idrætstilbud, til at prøve sporten i en længere periode og håber, at det vil skabe interesse for dem. Vi håber, at det kan være med til at knække kurven.

 

Google har siden 2020 haft et datacenter i Taulov ved Fredericia. I forlængelse heraf har virksomheden i flere år støttet stærke, lokale projekter inden for fx uddannelse og kultur gennem legater. Google danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde, ser meget frem til det nye idrætssamarbejde.

 

“Fredericia er jo allerede rigtig langt fremme inden for både fodbold og håndbold på grund af det flotte arbejde i de to klubber, og nu får de mulighed for at udvikle sig yderligere. Konkurrencen om de unges opmærksomhed er hård, så det er fremragende, at projektet netop sætter tidligt ind, sådan at flere kan blive en del af sportens stærke fællesskab”, siger Jesper Vangkilde.

 

For yderligere informationer kontakt:

 

Google, Jesper Vangkilde, vangkilde@google.com

 

FC Fredericia Stig Pedersen, sp@fcfredericia.dk

 

Fredericia Håndboldklub, thomas@fhk.dk

 

//FHK

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer