GOG trak fra til sidst

FHK kæmpede bravt mod GOG, men måtte indkassere et nederlag på 39-36, da fynboerne trak fra i slutminutterne.

 

Rammerne var sat. En busfuld med HK Ultras og en med sponsorer, der var arrangeret af Fynske Bank, dannede en rød mur bag det ene mål og leverede en fremragende opbakning kampen igennem

 

Fra start kunne de mange medrejsende fans se Emil Tellerup storspille. Efter et kvarter var han noteret for 11 redninger, og det gav også FHK en føring, men GOG hang på og stillingen ved pausen var 16-16, da Emil Jakobsen udlignede med få sekunder tilbage af første halvleg.

 

I anden halvleg var GOG og FHK skiftevis i front. Kampen blev spillet i et meget opskruet tempo, der gjorde, at efter et mål til GOG, så havde FHK scoret ti sekunder efter. Det gjorde, at kampen var umulig at kontrollere for nogle af holdene.

 

I slutminutterne lykkedes det GOG at slå et hul, da Martin Bisgaard fra en spidsvinkel blev tvunget til at afslutte og brænde, og det gjorde, at der blev satset, men det gav ikke pote. I stedet endte GOG med at vinde 39-36.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer