FHKs U16 piger fik point efter intens fight mod Esbjerg

U16 pigerne fra FHK har haft svær modstand i de første kampe, men nok mest fra dem selv. Med god opbakning på hjemmebane i Thansen Arena, lykkedes det pigerne at kæmpe sig til deres 2 første point i første division.

 

Holdet kom ellers ikke helt godt fra start og var bagud 8-3, men efter en situation, hvor Esbjergs keeper træder ud af målfeltet og dommerparret takserer det til direkte rødt kort,fik det FHK pigerne til at steppe op og tempoet blev holdt højt i både forsvar og angreb.

 

Pause stilling 14-10 til Fredericia pigerne.

 

Efter pausen trådte specielt Esbjergs Playmaker i karakter og fik flyttet godt rundt på forsvaret, hvilket gav mange gode chancer og straffekast til Esbjerg.

 

Fredericia-pigerne havde i målet Emma, som i skrivende stund kun har stået på mål i 10 uger. Emma havde afgørende redninger, både på straffe og fra fløje.

 

Emma har virkelig taget et kæmpe spring i den sidste uge, fortæller træner Allan Windeballe.
Hele holdet ramte dagen og med plads til pauser lykkedes det FHK-pigerne at holde føreingen.
Alligevel blev det spændende. FHK-pigerne blev ramt af et rødt kort og Esbjerg begyndte at dække højt på banen. Langsomt, men sikkert, kunne man se Esbjerg mindske forspringet.

 

Med hovedet koldt tog FHK-pigerne udfordringen op, gik på kanterne og lavede flere afgørende scoringer, og kunne gå fra banen med de første 2 point efter en sejr med cifrene 28-25.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer