FHK styrker organisationen

I mandags startede to nye ansigter på kontoret i FHK’s administration. FHK har ansat Dorthe Runge i en nyoprettet stilling som Frivilligkoordinator. Udover Dorthe, har klubben tilknyttet Camilla Tange Lund Nielsen, der i forbindelse med hendes uddannelse skal være i praktik hos FHK i 3 måneder.

Frivilligkoordinator Dorthe Runge

Dorthe Runge kommer fra en stilling i Fredericia Kommune, hvor hun har arbejdet som økonomisk sagsbehandler i knap 10 år. Ved siden af sin ansættelse i Fredericia Kommune, har Dorthe været tilknyttet som frivillig i Fredericia Håndboldklub i de seneste 7 sæsoner. Her har hun bl.a. fungeret som koordinator for hele ungdomsafdelingen og er derfor allerede et meget kendt ansigt i klubben.

 

Når ligaherrerne spiller hjemmekampe, har FHK et stort team af frivillige til at løfte mange vigtige opgaver. I den forbindelse er det Dorthe Runges opgave at rekruttere og fastholde de mange frivillige, samt koordinere deres vagter. Ligeledes vil Dorthe varetage mange administrative opgaver i klubben.

 

Sport og Event Praktikant Camilla Tange Lund Nielsen

Camilla Tange Lund Nielsen startede ligesom Dorthe på FHK’s kontor i mandags. Camilla er 29 år og læser til dagligt til Professionsbachelor i Sport Management på UCN i Aalborg. I forbindelse med hendes uddannelse, skal hun tre måneder i virksomhedspraktik hos FHK.

 

Camilla er født og opvokset i Fredericia, hvor hun ligeledes også har spillet håndbold. Det var derfor naturligt for Camilla, at søge imod barndomsklubben, der fornyeligt rykkede op i Herre Håndbold Ligaen.

 

Camilla skal i samarbejde med resten af FHK’s administration varetage flere opgaver omkring afvikling af ligaherrernes hjemmekampe.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer