FHK sluttede træningslejr af med sejr

FHK spillede søndag klokken 13:00 den sidste kamp på træningslejren i Sverige.
Mod LUGI, der blev nummer tre i sidste sæson i den svenske liga, blev det til en sejr på 29-27.

 

Omkring 200 tilskuere havde fundet vejen til hallen i Lund, hvor LUGI spiller deres kampe. Tilskuerne blev vidne til en kamp, som var tæt hele vejen igennem, hvor hjemmeholdet det meste af tiden var i teten med et par mål.

 

FHK var bagud 9-6, men med et solidt forsvar og en del redninger fra Jens Fredsgaard i målet blev der halet ind på det svenske hjemmehold, hvilket gjorde, at stillingen ved pausen var 13-12.

 

I anden halvleg fortsatte det med at være tæt. FHK var foran 3-2 efter fem minutter spillet i første halvleg, og den næste føring kom med fire minutter igen ved stillingen 27-26, og føringen gav FHK ikke fra sig.

 

Med mål fra Nikolaj A. Nielsen og Jakob Frederiksen endte kampen med en FHK-sejr på 29-27.

 

For FHK var der comeback til Mishels Liaba, der ikke har været i kamp siden december. Han kom ind defensivt, og offensivt var der plusser i bogen til Lukas Karlskov, der scorede fire mål samt Rasmus Meyer, der blev FHK’s topscorer med fem mål.

 

FHK’s målscorere: Rasmus Meyer 5, Lukas Karlskov 4 mål, Cornelius Kragh 4,
Jakob Frederiksen 4, Nikolaj A. Nielsen 3, Kristian Stoklund 3, Anders Kragh Martinusen 2,
Mads Christiansen 2, Malte Pedersen 1 og Lasse Balstad 1.

 

Næste gang FHK skal i kamp er på torsdag d. 19/8, hvor holdet spillet sidste træningskamp på udebane mod Ribe-Esbjerg.

 

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer