FHK Håndboldåbningsfest d. 5. september

Fredericia Håndboldklub blænder op for et brag af en håndboldåbningsfest, når klubben den 5. september tager imod HEI på hjemmebane i den totalrenoverede thansen ARENA.

Fredericia Håndboldklub tør allerede godt love, at der bliver tale om en oplevelse, som du ikke vil gå glip af.

 

“Vi glæder os til at byde hele Fredericia velkommen til håndboldsæsonen 2018-19 og så endda i nye flotte rammer, som skal være med til at løfte både håndboldsporten og byen tilbage i toppen af dansk sport. Fredericia HK har gennem flere år arbejdet målrettet for nye faciliteter, og at det nu realiseres, er som en drøm, der går i opfyldelse,” siger bestyrelsesmedlem Thomas Larsen.

Sæt kryds i kalenderen – kampen spilles kl. 20.00, men inden skal skal thansen ARENA indvies og FHK sørger for, at det bliver en fest i sig selv.

 

“Vi laver blandt andet en fanzone i hal 2 for de mindste med hoppeborg, streethåndbold og meget mere. Der vil være gratis entré til alle, samt øl, sodavand, pølser og kaffe til rene foræringspriser. Vi er lige nu i gang med at planlægge programmet, og vil naturligvis fortælle meget mere, i løbet af august måned,” fortæller Thomas Larsen.

Så hop ind i din kalender allerede nu og sæt et stort X i kalenderen!

 

Se også alle Fredericia Håndboldklubs kampe her

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer