Faktatjek: FHK-MTH

Sidste kamp i grundspillet for vores vedkommende, løber af stablen i Thisted, hvor Mors/Thy Håndbold er modstanderen. En kamp mellem grundspillets nr. 6 og 7, hvor vi er kvalificeret til mesterskabsspillet, alt imens Mors/Thy Håndbold, med en sejr kan sikre sig kvalifikation.

 

Det er to hold, som kommer til Thy Hallerne med hver deres agenda. Vi skal forsøge at bevare momentum frem mod et spænende slutspil, alt imens Mors/Thy kæmper for at sikre sig plads i mesterskabsslutspillet. På nuværende tidspunkt har de 24 point dvs. fire point ned til Lemvig/Thyborøn Håndbold, og dermed gode kort på hånden. Mors/Thy Håndbold havde ellers muligheden for at sikre sig en plads i mesterskabsslutspillet, men et overraskende nederlag på hjemmebane til Lemvig/Thyborøn Håndbold gør at de ikke kan vide sig sikre. Mors/Thy er efter en svær start på sæsonen, med 4 point i 9 kampe kommet rigtigt flot tilbage. Det skyldes bla. trioen Mads Hoxer, Erik Toft og Bjarke Christensen. De noterer sig for lidt over 50% af Mors/Thy mål i sæsonen, samt en perlerække af assist. Derfor skal man ikke være håndboldekspert, for at analysere sig frem til, hvem vi skal holde særligt godt øje med. Arkitekten bag de hårdt skydende backs og den træfsikre fløj, finder vi på playmakerpositionen. Sander Øverjordet er ikke den mest målfarlige, men med 88 assist og hans generelle spilforståelse, er han vital for Mors/Thy angrebsspil. Det er et godt hold vi møder lørdag eftermiddag, og vi skal ramme topniveau for at få point med hjem.

 

Herunder et lille faktatjek på lørdagens modstander:

 

Navn: Mors/Thy Håndbold    

Hjemmebane: Thy Hallerne & Sparekassen Thy Arena   

Cheftræner: Niels Agesen   

Seneste 5 kampe: V-V-V-T-T 

Seneste opgør i denne sæson: FHK 35-29 Mors/Thy  

Sidste sæsons placering: Nummer 11 i grundspillet og nr. 1 i nedrykningsgruppen

Topscorer denne sæson: Venstre fløj: Bjarke Christensen m. 161 mål.  

 

 

Vi er ikke ligefrem glade for at spille på udebane mod Mors/Thy Håndbold. Siden vores tilbagevenden til ligaen har vi ikke formået at vinde på udebane mod Mors/Thy.

Statistikker er til for at blive brudt, og denne gang kommer vi med en sikkerhed i bagagen, som forhåbentligt kan få os til at spille frit. Træningen i ugens løb har været god, og gutterne er mere end klar til at tage en sejr, så de får det nødvendige boost, frem mod mesterskabsslutspillet. Det er ingen gratis kamp, bare fordi vi er kvalificeret. Det så man også mod GOG, hvor vi trods nederlaget, leverer en fremragende præstation. Der er ingen tvivl om, at kan vi spille med samme power og træfsikkerhed lørdag eftermiddag, så er der gode chancer for 2 point!

 

Hvis man ikke har mulighed for at tage med til Thisted, så vises kampen kl. 16:10 direkte på TV2.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer