Faktatjek: De forsvarende mestre fra Fyn

Slutspillet skydes endelig i gang, når vi tager imod GOG, i thansen ARENA.

 

De forsvarende danske mestre klædt i gult sluttede grundspillet på 2. pladsen lige efter Aalborg Håndbold. I grundspillet samlede de 45 point sammen og smed dermed kun 7 point i 26 kampe. En imponerende statistik og selvom det ikke var nok til en 1. plads i grundspillet, hersker der ingen tvivl om kvaliteten på gæsternes mandskab. Det betyder også at gæsterne allerede topper puljen i slutspillet, da de tager 2 point med over i slutspilspuljen, qua deres placering i grundspillet.

 

Deres Cheftræner, Nicolej Krickau råder over en rigtig stærk trup, ledt an af Simon Pytlick, Morten Olsen og Emil Madsen i bagkæden. Dertil kan man tilføje deres dygtige fløjspillere, Tobias Thulin på mål og naturligvis stærke Lukas Jørgensen på stregen, som har været at finde på rundens hold så mange gange, at der ikke er nogen der tæller mere.

 

Selv husker vi stadig da vi sendte de gulblusede tomhændede fra thansen ARENA i den første kamp efter vores tilbagevenden fra ligaen, i en propfyldt hjemmebane. Det er også præcist det vi vil forsøge at gøre denne gang. For selvom GOG laver ustyrligt mange mål i gennemsnit, så har vi selv et solidt fundament til at modstå deres hurtige spil.

 

Kan vi få sat en stopper for deres kontrafase og deres hurtige spil, har vi gode muligheder for at være med. Derudover er det vigtigt at vi holder vores tekniske fejl på et minimum, så vi ikke giver noget væk.

 

Herunder et faktatjek på de forsvarende danske mestre:

 

Navn: GOG
Hjemmebane: Phønix Tag Arena
Cheftræner: Nicolej Krickau
Seneste 5 kampe: V-V-V-V-V
Indbyrdes opgør i denne sæson: FHK 28-34 GOG & GOG 39-32 FHK
Denne sæsons grundspilsplacering: Nr. 2 m. 45 point
Topscorer denne sæson: Højre Back – Emil Madsen m. 158 mål

 

Der er lagt op til et hæsblæsende opgør når vi åbner slutspillet i en fyldt thansen ARENA.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer