Faktatjek: Besøg fra vest…

Efter små 2 uger i venteposition er vi klar igen. I aften tager vi imod Lemvig/Thyborøn Håndbold i thansen ARENA, hvor vi skal tilbage spå sejrssporet.

 

Hvis man før sæsonen havde set på kampprogrammet, og noteret, at første kamp i december var mod Lemvig/Thyborøn Håndbold på hjemmebane, så var de fleste nok godt tilfredse. Sandheden er dog at Lemvig/Thyborøn, indtil videre, har spillet et fremragende grundspil, på trods af profilafgange som; Mark Nikolajsen, Ronnie Nicolaisen, Jonas Langerhuus osv. Lemvig/Thyborøn Håndbold har på nuværende tidspunkt flere point i grundspillet, end de nåede hele sidste sæson, hvilket er kommet i stand med imponerende sejre over BSH og TTH, samt en flot uafgjort mod Skjern. Lemvig/Thyborøn er et meget anonymt top-8 hold. De ligger ikke højt på nogle af listerne, og har ikke de mest iøjnefaldende profiler. Derimod er det kollektivet der bærer dem frem. De knokler hårdt på, og spiller med en intensitet, der kan gøre selv de bedste hold udmattede. Lemvig/Thyborøn største profil er højre fløj Jesper Kokholm, som udover at være topscorer, også er stensikker på straffekast. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal hive sejr mod Lemvig/Thyborøn Håndbold, så bliver det arbejdshandskerne der skal hives frem.

 

Herunder et lille faktatjek på aftenens modstander:

Navn: Lemvig/Thyborøn Håndbold 

Spillested: Arena Vestjylland Forsikring Lemvig

Cheftræner: Dennis Bo Jensen  

Seneste 5 kampe: V-V-T-T-V   

Sidste sæson placering: Grundspillet nr. 13 – nedrykningsspil nr. 4

Tilgange til den nye sæson: Svend Rughave, Jorn Smits, Jacob Hessellund, Nicklas Graugaard & Villads Raahauge.

 

Vores topscorer i denne sæson Kristian Stoklund sætter, herunder, nogle ord på hvordan de skal slå Lemvig/Thyborøn Håndbold, samt hvad der venter dem i det travle juleprogram.

 

”Hvis vi skal slå Lemvig, så skal vi finde noget af den aggressivitet frem vi havde i 1.halvleg mod Skanderborg/Århus. Så skal vi fortsætte med at spille i højt tempo, som vi har lykkedes med de sidste par kampe”

 

I forhold til det travle juleprogram har Stoklund ingen skrupler.

 

”Det bliver fedt med 7 kampe på en måned! Jeg elsker at spille kamp, så det bliver godt”

 

Stoklund blev bedt om at komme med sit bud på, hvordan den perfekte kamp ser ud, fra hans synspunkt.

 

”Jeg tænker vi kommer tidligt foran, og gerne med et par stykker. Derefter skal vi kontrollerer tempoet i kampen”

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer