Nedtakt: Et brag af en kamp…

På en råkold eftermiddag i april blev første kvalifikationskamp afviklet. Heller ikke tredje gang blev lykkens gang, da FHK tabte 39-33 i thansen ARENA. Det blev en kamp, hvor publikum havde været særdeles godt underholdt, med hele 72 mål, hvor spillet skiftede hurtigere end vinden blæste.

 

Når der i en håndboldkamp bliver lavet 42 mål i 1.halvleg, så har der været smæk på. Kampen mod Mors/Thy var ingen undtagelse. Det var tydeligt at begge mandskaber kunne spille mere frit, og var meget angrebslystne. Der var kvalitet i afslutningerne og målmændene havde svære betingelser, da der blev afsluttet uhyggeligt mange gange, hele 62 gange i 1.halvleg. Umiddelbart var det gennem kampen to, meget lige hold, men de tekniske fejl og kynismen i de afgørende situationer blev udslagsgivende.

 

Igennem kampen havde FHK-defensiven svært ved at styre Emil Bergholt, som scorede 6 mål på 7 forsøg, og var en evig trussel. Sammenspillet mellem Bergholt, Mads Hoxer og Sander Øverjordet voldte FHK problemer, især i 2.halvleg.

 

Med så mange mål, er det typisk angrebsspillerne der stjæler overskrifterne. FHK-offensiven sprudlede, hvor månedens spiller Anders Kragh Martinusen, i sammenspil med Nicolaj Nørager stod noteret for 8 mål og 10 assist. Nogle af dem der nødt godt af angrebsspillet formåen var Kasper Young, der havde en yderst god dag på kontoret med 6 mål. Værd at nævne til slut, er Mathias Hedegaard, der for tredje kamp ud af fire var Mr.100% dvs. han scorede på alle sine chancer (igen).

 

Topscorer for FHK blev Kasper Young med 6 mål.

 

Næste kamp er på tirsdag, hvor vi indleder pokalturneringen i det nordjyske mod Elitesport Vendsyssel.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer