Kampprogram for gruppespil i Champions League er fastlagt

Kampprogrammet for Machineseeker EHF Champions League sæson 2024/25 er nu fastlagt. FHK starter på udebane mod Dinamo Bucuresti.
Læs mere

Fredericia Håndboldklub søger en DJ til vores ligakampe

Thansen ARENA er kendt for en intens og god atmosfære til vores turneringskampe i herrehåndbold-ligaen.

 

Vi vil gerne skrue endnu mere op for stemningen og derfor søger vi nu en DJ, der i tæt samarbejde med vores speaker og publikum, kan få taget til at løfte sig på arenaen.

 

Du brænder for at være stemningsskabende, kan fornemme stemningen og kender de rette musiknumre, til de rette momenter under en ligakamp.

 

Vi forventer at du er klar på at spille musik og skabe den perfekte stemning til ca. 18-20 hjemmekampe i løbet af sæsonen.
Da kampene spilles både weekender og hverdagsaftener må du være fleksibel i forhold til mødetider.

 

Vi har udstyr og musikplatform – vi mangler bare dig!

 

 

Ønsker du at høre mere om os og om jobbet, så kan du kontakte direktør Thomas Renneberg-Larsen på tlf. 29 12 80 48 eller mail thomas@fhk.dk.

 

Send din ansøgning allerede i dag til thomas@fhk.dk.

 

Ansøgningsfrist 21. august.

 

//FHK

Highlights LTH – FHK

Optakt

Slutspillet spidser for alvor til, når TMS Ringsted kommer forbi thansen ARENA til den 5. runde af slutspillet.

 

VI har det stadig i egne hænder at afgøre om vi kommer i semifinalen. Vi er sultne efter revanche for det omvendte opgør i Ringsted, hvor vi måtte se os slået.

 

Dagens gæster har præsteret virkelig flot gennem hele sæsonen og har med flere sejre i slutspillet ligeledes alt at spille for endnu. Vi forventer derfor en intens kamp, hvor der bliver kæmpet om hver en centimeter.

 

 

God kamp!

 

Cheftræner Fredericia Håndboldklub

 

Gudmundur Gudmundsson

Har du husket at hente appen Tophåndbold?

I november blev appen ”Tophåndbold” lanceret. En platform hvor alle håndboldrelaterede nyheder bliver samlet ét sted. I appen er der massive eksponeringsmuligheder, hvor der er mulighed for at have reklamebannere, konkurrencer, afstemninger og meget mere. Alt sammen målrettet mod håndboldfans. I Fredericia Håndboldklub bestræber vi os på at have de mest engagerede fans – også digitalt.

 

Derfor kommer appen til at indgå som et kommunikationsværktøj til at engagere fansene i samarbejde med jer. I kan som partnere få muligheden for at blive eksponeret direkte til fansene gennem appen, med eksempelvis konkurrencer bannerreklamer og lignende.

 

I kan allerede nu kigge på appen og få et indblik i hvad platformen kan bidrage med for netop jer. Download appen på App Store eller Google Play og vælg Fredericia Håndboldklub som jeres Hjerteklub.

Totalhåndboldstævne lørdag d. 6. november

14 hold fra U6, U7 & U8 deltog lørdag d. 6. november Totalhåndboldstævne i thansen ARENA.

 

Totalhåndbold er glæde, boldføling, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbolden for de yngste spillere. Det er et stævne der har til formål at give de yngste lyst til at spille håndbold, og det var en stor glæde for os, at kunne afholde et sådant arrangement.

Der er fire spillere på banen fra hvert hold hvoraf en er målmand, som dog ikke har særskilt målmandstrøje og som opfordres til at gå med i angreb. Man lader ikke børnene stå fast på mål, da børnenes udvikling spillemæssigt er bedst, hvis de skifter på positionerne. Derudover får man en række andre spilsituationer og spilmønstre, med de fleksible pladser.

 

I Totalhåndbold ønskes der flow i spillet og at undgå for mange spilstop. Vi deltog med 5 hold, hvor der var 30 spillere fordelt, og generelt var stævnet en kæmpe succes for alle parter.

Status på ungdoms- og seniorafdelingen

I FHK Ungdom og Seniorafdeling har det været et spændende efterår. Der bliver knoklet hver dag for at skabe håndboldglæde og udvikling på alle vores hold. En masse frivillige trænere lægger et kæmpe stykke arbejde i at gøre FHK til et sjovt, lærerigt og interessant sted at spille håndbold.

 

Selvom alle hold gør deres bedste, og alle hold kæmper for at blive bedre, så har der i efterårssæsonen været et par bemærkelsesværdige præstationer. U19 Drenge topper ligaen med 21 point, og er stadig ubesejret. Også U19 damer har imponeret. De vandt deres pulje i 2.division, med 13 point i 8 kampe. Der har været mange gode præstationer i løbet af efteråret, og herunder får du en lille status på de forskellige U-hold:

 

  • U19 drenge fører ligaen
  • U19 drenge 2 rykker i 1.division
  • U19 piger rykker i foråret op i 1.divison
  • U17 piger rykker efter jul i 1.division B
  • U17 drenge rykker efter jul i 1.division A
  • U13 drenge + piger har begge hold i AA-rækkerne efter jul
  • U11 drenge + piger har også begge hold i AA-rækkerne efter jul

 

Efter jul bliver der nok at tage fat på for trænere og spillere, i deres stræben efter at forsvare de rød/sorte farver.

 

Hos Fredericia Håndboldklubs damehold er formen fin i 2.division. De ligger pt. på en 3. plads, med divisionens bedste forsvar. De har formået at gøre thansen ARENA til et lille fort, hvor de ikke har tabt siden september.

 

Med denne statistik i mente, og kun to point op til 2. pladsen kan damerne drømme stort, frem mod en spændende forårssæson, der bla. byder på topkampe i thansen ARENA mod henholdsvis VRI, Risskov og Ejstrup/Hærvejen.

Har du husket at hente appen Tophåndbold?

I november blev appen Tophåndbold lanceret, hvor alt håndboldrelateret information er samlet ét sted. I appen har vi allerede haft flere konkurrencer kørende fra vores partnere, hvor man senest kunne vinde et hotelophold for to personer. Der kommer flere konkurrencer i fremtiden, så vil du gerne vinde fede præmier fra vores partnere i Fredericia Håndboldklub, skal du gøre følgende:

 

  • Download appen ”Tophåndbold” i App Store eller Google Play.
  • Opret dig som bruger og vælg Fredericia Håndboldklub som din hjerteklub.
  • Under fanen ”Fanzone” kan du nu se konkurrencer, afstemninger, lodtrækninger mv. Du kan også designe din egen trøje med navn og nummer.
  • Hvis du slår push-notifikationer til, får du direkte besked om når der er afstemninger, konkurrencer osv.

Du kan bruge appen til at følge alle nyheder, så du altid er opdateret omkring hvad der sker i klubben. Det er også gennem appen, at afstemninger om kampens spiller kommer til at foregå til alle vores hjemmekampe. Derudover er det også muligt at se livescore, statistikker og meget mere.

Få appen downloadet, så du altid er opdateret, med seneste nyt fra Fredericia Håndboldklub.

Skyboks i FHK…

Vidste du, at du som sponsor for Fredericia Håndboldklub har mulighed for at benytte vores to skybokse, i ADP Loungen?

Læs mere

Crossbridge Energy A/S havde kæmpe glæde af kampsponsorat

Hvordan griber man lige tingene an, når man er gammel i gårde, men ny i byen?

 

Sådan lidt forenklet kan man indlede tingene for Crossbridge Energy A/S’ vedkommende. Crossbridge Energy navnet dækker nemlig over raffinaderiet, som åbnede den 19. august 1966 og lige siden har bidraget til at holde hjulene kørende som en af Fredericias store arbejdspladser.

 

Men efter 55 år skiftede raffinaderiet den 1. juli 2021 ejerskab, og dermed opstod spørgsmålet, nævnt i indledningen.

 

En af de ting, der for alvor samler Fredericia og omegn, det er håndbold og FHK. Som en af byens fyrtårne samler FHK gang på gang supporterne, sponsorerne og ofte tv-seerne fra hele landet til kamp i Thansen Arena. Her har man opbygget et af de måske stærkeste netværk mellem klub og by, og derfor var det oplagt for os, Crossbridge Energy A/S at byde ind.

 

Ideen bag kampsponsoratets indhold blev udviklet i samarbejde mellem klubben og virksomheden, blandt andet fordi FHK gerne vil levere en vare, der rammer mere end 100 procent. I dette tilfælde et kampsponsorat, hvor vi som virksomhed kunne præsentere vores navn og logo for byen og tilskuerne i form af LED, gulv-reklame, opsætning af beachflag udenfor og indenfor samt afholdelse af små konkurrencer på såvel klubbens SoMe platforme som under kampen med specielt mærkede ”klappere”.

 

Men også ved, at en stor gruppe medarbejdere og pårørende kunne samles i Hal 6 forud for kampstart og her få lidt at spise og drikke, før de i samlet flok bakkende op fra lægterne. Og her kiggede cheftræner Jesper Houmark forbi og gav et oplæg til, hvordan gameplanen for kampen var, og hvordan status var i spillertruppen.

 

Også i VIP loungen gav kampsponsoratet mulighed for, at vi som virksomhed kort kunne fortælle om, at vi jo stadig er raffinaderiet, men at vi jo er en væsentlig del af den grønne omstilling med planer for at nyttiggøre grøn brint fra den nye brintfabrik (fra næste sommer), med større test af, om man kan udnytte slam fra Fredericias rensningsanlæg til at producere grønnere brændstoffer – og med det stadig eksisterende udnyttelse af overskudsvarme fra raffinaderiets produktioanslæg til fjernvarme; faktisk leverer vi hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme. Mere end 25 % af fjernvarmeforbruget i Trekantområdet via af TVIS-systemet.

 

Og ja, vi er stadig verdens 3. mest energieffektive raffinaderi og nr. 1 i Europa, og så leverer vi mere end 35 % af forbruget af brændstoffer i Danmark. Vores knapt 250 medarbejderes aktiviteter fører som ringe i vandet til, at der skabes op mod 2000 jobs på landsplan, heraf næsten 1000 i Fredericia alene.

 

Dagligt hjælper mellem 50 og 100 eksterne os med alt fra elektriker-jobs til smede, isolatører, rengøring, entreprenørarbejde og meget, meget mere.

 

Så vi er en de store spillere i byen. Og som spiller på et by-hold, så gælder det om at være med på holdkortet og sammen spille hinanden gode. Det lykkedes fuldt ud kampsponsoratsmæssigt fredag d. 10. september. Kampens resultat, ja, det taler vi ikke om. Men at vi er Crossbridge Energy A/S og aktivt tager del i den grønne omstilling, det står vist mere klart for byen nu.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer