seneste nyt

Optakt: Vi skal have revanche mod Ringsted!

Efter to udebanekampe i streg, kan vi endelig åbne dørene til thansen ARENA igen, når TMS Ringsted kommer forbi vores hjemmebane til 5. runde af slutspillet. Læs mere

Optakt: Gode minder i Skjern

Vi er halvvejs gennem slutspillet og det er helt lige i pulje 2. VI skal en tur vestpå, hvor Skjern Håndbold venter i slutspillets sidste udebanekamp. De efterfølgende to runder afvikles nemlig hjemme i egen hule i thansen ARENA!Læs mere

Nedtakt: Sejr i Gudme og puljen er helt åben!

Efter 60 intense minutters håndbold, sejrer vi i Gudme og tilføjer de første point på vores slutspilskonto! Samtidig vinder TMS Ringsted på hjemmebane over Skjern Håndbold, hvilket betyder at slutspilspuljen er fuldstændig åben! Læs mere

Bliv kendt med klubben…

I vores tidligere artikler har der været fokus på nogen af klubbens frivillige ildsjæle, som agerer bag banen. I denne omgang stiller vi skarpt på en af de personer, som ikke er på banen, men så tæt på man kan komme.

Assistenttræner: Lasse Folkmann

Vi har snakket med den 29-årige fynbo, og kommende assistenttræner Lasse Folkmann. Lasse har været i klubben i 4 år, og varetager en række trænerroller, foruden sit job hos ligaherrerne. Han er træner for FHK’s 2.divisions herrehold, FHK’s U19 drenge hold, og har siden sommeren 2020 fungeret, som assistent sammen med Ole Damgaard. Et job, som han overtager fuldkommen til sommer, da Ole Damgaard stopper.

Lasse er uddannet skolelærer. Privat danner Lasse par med Susanne Madsen der til dagligt spiller professionel håndbold i Horsens, tidligere i Odense. Derfor flyttede familien til trekantområdet i sommeren 2020, så både Lasse og Susanne kunne fokusere 100% på håndbolden. Som Lasse siger…

”Vi har altid godt kunne tænke os at bo i trekantområdet. Så da Susanne skulle til Horsens, og jeg til Fredericia plus vi har to børn, så gav det ikke meget mening at bo i Kerteminde”

Derfor kan man roligt sige, at Lasse lever i en håndboldfamilie. Generelt har det meste af hans live drejet sig om håndbold. Han spillede selv professionelt, indtil en skade satte en stopper for karrieren i Tønder. Han blev assistenttræner i Tønder, men da Susanne skulle spille i Odense, flyttede de til Fyn og Lasse startede som træner hos FHK´s 2.divisions herrehold. Lasse varetager, som før nævnt, stadig rollen for FHK’s 2. divisions hold, en rolle som han elsker…

”Jeg elsker at arbejde med de her unge gutter og se dem udvikle sig helt op på liga-holdet. Der er ingen tvivl om at der er ”meget på tallerkenen”, både med træning, kampe og forberedelse. Men jeg vil gerne leve af håndbold, så jeg elsker håndbold som mit arbejdsliv, og så kan jeg godt leve med at have travlt”

Den nye rolle som Lasse overtager efter sommerferien, er ikke noget der skræmmer ham. Han er bevidst om der lægger et større pres, men han har før været på bænken med Jesper Houmark, og set det fungerer, som han siger…

”For mig bliver det et stort skridt. Jeg er ikke så nervøs for dét, da jeg allerede er inde omkring det. Jesper og Ole har være gode til at inddrage mig, og gutterne kender mig, så jeg er ikke nervøs for tage skridtet op”

Lasse er en ung træner, der har været i trænergerningen længe. Han er opvokset med håndbold, først som spiller, sidenhen som træner og sågar på hjemmefronten handler hverdagen om håndbold. Det giver ham først og fremmest en viden, om håndbold, som ikke kan købes for penge. Derudover har Lasse haft mulighed for at arbejde sig op, og står nu klar til sit første ”store” job. Selv, er han meget bevidst om sine egne kvaliteter, og hvad han kan bidrage med…

”Min fordel er at jeg er rimeligt rolig, også selvom der er meget tryk på. Jeg skælder ikke specielt meget ud, men tror på at hvis man er dygtig nok, så indfinder respekten sig. Jeg har ikke behov for at råbe og skrige, men jeg vil være ærgerrig og turde lære…den dag man syntes man kan det hele, da tror jeg man skal finde noget andet at lave”

Fredericia HK er blandt andet kendt for deres store og larmende fanbase. De er med på godt og ondt, men opbakningen er altid enorm. Fans er følelser, og Lasse understreger også, at de er meget glade for fansene. Indtil videre har Lasse selv kunnet gå lidt under radaren, men fra næste sæson bliver han den ”nye” frontfigur. Det er en rolle han gerne tager på sig, men er meget rolig omkring…

”Indtil videre er der ikke nogen der har haft den store holdning til mig. Men nu kommer det haha… men det tager jeg med ro. Jeg elsker at folk har deres mening, men det er ikke noget jeg tager ind. Jeg glæder mig til presset. Jeg vil jo gerne op, hvor det er sjovt, fordi dét der gør det megafedt at vinde, er at man ved hvor ondt det gør at tabe. Parallellen er hård, men omvendt er det, det der giver mig energi”

I en travl hverdag, hvor presset og forventningerne er store kan det være fordel, når ens partner er i samme branche. For Lasse er det ingen undtagelse, og han og Susanne gør meget ud af at kunne spare med hinanden dvs. drage fordel at de begge to ved hvad det handler om. De har to børn Mille på 4 år og Anna på 1,5 år, der tit vender det negative til det positive…

”Vi sidder stadig og ser håndboldkampe, fordi vi syntes det er fedt. Vi begge lever af vores hobby og det er fedt! Familien har stor forståelse for, hvorfor nogle perioder er hårde, men det er jo ikke børnenes skyld. Så man kan jo ikke tillade sig at være sur i 3 timer… de er sgu ligeglade med om du har tabt, de vil bare lege haha”

Lasse er udmærket klar over, hvilken klub han er i. Han ved det er en traditionsrig klub, med store forventninger. Han kendte ikke særligt meget til klubben, før han selv var der, men han er blevet opdraget med historierne om 70’ernes storhold, hvor spillere som Anders Dahl og Mogens Jeppesen satte scenen. Men da han ankom, hvor FHK lå i 1.division blev han hurtigt klar over, at det ikke ”bare” var en normal 1.divisions klub, som han siger…

”Man byggede en ny hal og havde nogle helt andre forudsætninger. Jeg havde godt hørt om opbakningen, men jeg er blevet overrasket over hvor stor klubben er. Der er mange mennesker der interesserer sig og engagerer sig, for eksempel er der VIRKELIGT mange børnehold, hvilket optimerer klubben”

Specielt det med børneholdene og interessen for ungdommen kom bag på Lasse. For som han siger…

”Det er jo fantastisk… det er jo lidt dem man gør det for og jeg kan jo se mig selv i mange af dem. Det er drømmen at se dem rejse fra et børnehold, og op på ligaholdet”

Grundlæggende betyder miljøet rigtigt meget for Lasse. Han elsker fansene og det faktum, at Fredericia er en håndbold by. I hans øjne er der ikke noget federe end at være en del af et projekt, som betyder noget for så mange…

”Det er da det fedeste at være en del af noget, som betyder meget, for rigtigt mange mennesker. Det er noget man skal være glad for. Det øger motivationen og uanset hvad… så skal de have lov at være utilfredse, fordi de vil altid støtte os, fuldstændigt blindt uanset hvad!”

Der er ingen tvivl om, når man snakker med Lasse, så er det en ambitiøs ung mand, der brænder for håndbolden. Han er utroligt professionel og har alle forudsætninger for at rykke holdet i en positiv retning. Med sin rolige facon og lyst til at lære bliver han helt sikkert en endnu større gevinst for FHK, end han var i forvejen. Det bliver spændende at følge Lasse og holdet i næste sæson.

Af: Frederik Nielsen

//FHK

Optakt: Turen går til Sydfyn!

Den tredje slutspilskamp skal afvikles og vi skal en tur over Lillebælt med kursen sat mod Gudme og Phønix Tag Arena, hvor GOG venter,Læs mere